Jens Geisler og undertegnede havde booket en 2-dages tur på ovennævnte turbåd og stillede op på havnen ved 22-tiden tirsdag den 11. maj. Det første, Jens gjorde, da han så de mange lystfiskere på molen skovle sild ind, var at handle om nogle agnfisk til turen. En ung knægt ville sælge en spandfuld for 40 kr. ”Og for en tier ekstra får du spanden med”, sagde den unge handelsmand. På den måde var agnen til turen hjemme. Så snart den sidste tyske fisketurist var ankommet, lagde vi ud i det mest fantastiske vejr, man kan tænke sig. Derefter var det kun at vente på at få den 8 timers sejltid til første plads overstået. Tiden blev brugt til en lille lur i køjerne, og det var tydeligt, at nogen allerede havde slået knarren til og drømte hørligt om morgendagens strabadser.
Ud på morgenstunden under en hyggesnak i styrehuset med den gæve skipper Ivan og hans tro følgesvend Lars, hørte vi et sjovt lille eksempel over radioen på den vestjyske sindighed. Det var 2 lokale skippere, der begge skulle sætte garn, og følgende skal læses meget langsomt i samme toneleje og på jysk: ”Hva’ sæjer I te’ vi legger li’ vesten te’ jer”? – ”Jo, det gor vel, Jens – pause – Det gor vel, Jens.” Herligt folkefærd, de vestjyder. Der er bestemt ikke noget, der haster på de kanter.
Nå, men vi kom jo for at fiske, og jeg skal love for, vi fik vores lyst styret. Vi fiskede fra kl. 06.00 – 21.00, hvor der var aftensmad. Indimellem var der naturligvis pauserne, hvor vi hvilede armene, mens skipper flyttede fra vrag til vrag. For mit eget vedkommende blev det til 3 torsk, hvoraf den største vejede 5,37 kg, og 7 langer med et eksemplar på 3,5 kg som den største. Torsdag morgen tudede skipper i hornet allerede kl. 05.00. Mens vi andre blundede, var vi flyttet til et rev, hvor der skulle holde fine torsk til. Og så gik det ellers løs. Hvis ikke vi var trætte i armene, skal jeg love for, vi kom på prøve. Så snart pirkene nåede bunden, stod næsten alle med flex på klingen. Kort tid efter væltede det op med store flotte torsk og enkelte langer.
Sådan stod det på det meste af formiddagen, men vi skulle jo videre, for der ventede en sejltur på ca. 9 timer, før vi nåede fastlandet igen. Men han kunne alligevel ikke dy sig for at prøve et vrag mere på vej ind. Og der skal han have stor ros for sin evne til at lægge skibet præcis over vraget. Det gjaldt her som på de øvrige, at vi dumpede lige ned i munden på de ventende fisk. Næsten i samme øjeblik, han blæste alle pirke op af vandet for sidste gang, skete det. Jeg fik det hug, som fik mig til at tro, jeg mistede mit grej i allersidste dyp. Men så var det som flere gange før, at bunden svarede igen ved at hive line af hjulet. Så var jeg ikke i tvivl. Op kom dyret, og det skulle vise sig at blive min nye PR på lange med 9,41 kg, fordelt på 112 cm.
Når alt blev talt op, blev det for mit vedkommende til 50 torsk med den størst på 6,8 kg og 10 langer, hvoraf ovennævnte var den største. Det var en tur, jeg sent vil glemme, og som det vil tage lang tid at bearbejde, hvad de mange gode indtryk angår. Og så var det jo herlige mennesker, vi var sammen med. 3 jyder foruden os, og så 6 tyskere, hvoraf den ene fangede turens største torsk på 16 kg.
