find forsikring
dm_fladfisk_2012

2,525 kilos pighvar fører DM i Fladfisk

Det blev den store pighvar på 2525g fanget af Kurt Jensen fra team Elektra, som løb med den foreløbige 1. plads.


Det er også Team Elektra, som fører i team konkurrencen. Pighvaren vejede næsten det dobbelte af sin nærmeste modstander, så mon Kurt Jensen og Team Elektra er sikret en 1. plads?

Flotte fangster trods trist vejr
"Regn gør ikke noget, det kan vi klæde os på til, men blæsten er for hård", sådan sagde mange af fiskerne, når de kom ind og evaluerede 1. dag i DM i Fladfisk. Der var skum på bølgetoppen og en søstærk mave var nødvendig, for at kunne udholde de mange timer på havet, men det gjorde mange af de garvede fiskere altså. Vejningsholdet havde nok at se til, og trods fangsterne kom spredt over flere timer, sad holdet ikke stille hen, der blev fanget mange skrubber og i år også mange Issinger. Pighvaren er dog sjælden, og det var derfor endnu mere imponerende at se et så flot eksemplar.

260 til middag på Onsevig Kro
Lørdag aften var 260 sultne fiskere til middag på Onsevig kro, efter den stormfulde dag var det godt med mad, drikke og godt samvær.
 
Frivillige driver projektet frem
Et hold på ca. 35 frivillige har knoklet for at få DM i Fladfisk på benene. De foregående år har været en succes i sådan en grad, at lokalbefolkningen støtter talstærkt op om projektet. En ny bro er blevet bygget, og få at få alt til at fungere har folkene bag projektet brugt månedsvis af planlægning. De frivillige er stolte over at projektet er sådan en succes, at vise Onsevig fra sin bedste side er den fælles drivkraft.
 
Hvor bor alle de 440 fiskere?
På Onsevig kro, Onsevig Campign og Sejerlund B&B er en stor del af fiskerne indlogeret. Fiskerne sover også i deres veludstyrede både, i telte og også Onsevig Havns shelters er taget i brug. Sidstnævnte indlogering, nemlig sheltersne, er vi meget imponerede over, at folk benytter i vejr med regn, blæst og kolde nattergrader.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse