Foto: 
arkiv
Af: dennishansen 14.02.20 11:07:11

13 tons fisk døde: Skyldes hændelsen foderet, er det ulovligt

Undersøgelser af det foder, der har været skyld i 13 tons fisks død hos en

fiskeopdrætter fra No, er nu ved at blive analyseret. Hvis hændelsen kan henføres til

foderet, er det ifølge Fødevarestyrelsen ulovligt.

Om det er stoffet orchatoxin, der er skyld i de 13 tons fisks død, er endnu ikke fastslået.

Der findes heller ikke grænseværdier for, hvor meget af stoffet, der må være i fiskefoder.

Men derfor kan fiskefoderet alligevel godt være ulovligt ifølge Fødevarestyrelsen.

- Man må slet ikke sælge foder, der udgør en risiko for dyr eller mennesker. Den

grundforudsætning gælder uanset, om der er en grænseværdi eller ej. Det vil sige, at hvis

man kan henføre denne hændelse til foderet, er det ulovligt foder, siger chef for Kemi og

Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Henrik Nielsen til TVMidtvest.

Fødevarestyrelsen har dog ikke været blandet ind i sagen. Fiskeopdrætteren, Mikkel

Priess Pedersen, har sendt analyser foretaget af sine fisk til Fødevarestyrelsen. Ud fra det

kan styrelsen se, at indholdet af stoffet orchratoxin er langt under grænseværdierne for,

hvad der normalt opereres med i andre fodergrupper.

To dyrlæger, der har undersøgt både de døde og de syge fisk, har heller ikke kunne be eller afkræfte, at hændelsen skyldes svampegiften orchratoxin.

Forskel på fisk og foder

Modsat fiskefoder er der grænseværdier for orchratoxin i foder til svin, da de kan få

nyreskader stoffet. Det er heller ikke alle stoffer, der findes grænseværdier for ifølge

Henrik Nielsen.

- Der er mange forskellige fiske og typer foder og uønskede stoffer. Det er langt fra alt, der

er reguleret med grænseværdier. Indtil videre har man ikke anskuet orchratoxin som en

stor risiko i fiskefoder, siger Henrik Nielsen til TVMidtvest.

Han udtaler dog efterfølgende, at de ved meget lidt om fisk, der hvor han kommer fra.

BioMar i Brande, der har solgt foderet til Mikkel Priess Pedersen, skriver til TVMidtvest, at

de både har analyseret og undersøgt foderet og ikke har kunnet finde noget usædvanligt

ved værdierne. De er derfor ikke enige med fiskeopdrætteren om, at hændelsen skyldes

deres foder.

Mikkel Priess Pedersen har også haft analytikere fra DTU AQUA til at undersøge de syge

og de døde fisk. De har heller ikke kunnet konkludere, at der er en sammenhæng med

orchratoxin.

Kommentar