thomas_christensen_havorred_12_7kg_98_5cm

12,7 kilos havørred fra Lindenborg Å

Thomas fiskede på det miderste stykke af Lindenborg Å, og havde her til morgen valgt at sætte en sort lakseflue i str. 6 i enden af sit spritnye forfang. Det beslutning blev han glad for, da han godt kvart over 5 fik et hug af en tung fisk.

Den første time så Thomas ikke meget til fisken, der gik dybt og fire gange sætte sig i grøden. Thomas smed derfor telefon med videre på brinken, og gik i åen for at følge fisken. Endnu 30 minutters fight fulgte, før havørreden omsider var så træt, at Thomas kunne nette den og sikre drømmefisken.

Turen gik først ned til NLs klubhus, hvor der hænger en vægt. Den gik dog helt i bund, og det stod dermed klart at den var over 10 kg, så turen måtte i stedet forbi den lokale Slagter Holmberg, der på kunne veje fisken til 12,7 kg og 98,5 cm! Tillykke til Thomas med den flotte fisk!

Anders Toft Jensen, der har skrevet en bog om Lindenborg Å kan i øvrigt fortælle at hans kollega John Nielsen fik en havørred på 105 cm næsten samme sted en gang i 1970’erne. Den huggede på en 7 grams Toby på en 0,25 line.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse