find forsikring

PR-Fluegedde

Hej FiskeAvisen.
Min makker og jeg var taget ud til et af vores hotspots i håb om at fange en god fluegedde inden fredningen.

Jeg var ankommet til stedet en times tid før min makker og havde ikke mærket det store. Efter et stykke tid fik jeg lusket min store 30 cm Yellow magic flashflue med pro softhead og det fantastiske BigFly Fibre ind imellem sivene og bang første fisk kroget, men den ryger hurtigt af igen. Pis. Det var ellers en fin 4/5 kilos gedde. Nå, men jeg må jo bare fortsætte og nu vidste jeg med sikkerhed, at gedderne er begyndt at trække ind imod det lave vand.
Hvor der er en, er der jo ofte flere og det må vi så sandelig sige at der var.

Vinden tog til og regnen kom og jeg får lavet et mærkværdigt langt fejlkast helt ind i sivene og skynder mig i en fart at få linen hevet ind, men i det jeg får sat fart på fluen, ser jeg en stor grøn ryg vende i overfladen og min line og stang bliver spændt helt i bund. Wow. Hvad satan, det er vist en god gedde denne her, tænkte jeg. Min makker var endelig kommet og jeg råbte på ham. DEN ER STOOOR!! Men, han havde jo Waders på og det hele. Det tog en evighed før han kom over til mig, så jeg måtte tage sagen i egen hånd i mere end en forstand.

Jeg presser fisken hårdt, rigtig hårdt. Efter et stykke tid kommer den ind imod land, hvor jeg derefter forsøger at lande den, men self ser gedden mig og tager et voldsomt udløb, hvilket resulterer i at min stangspids ryger af og sejler ud i søen sammen med gedden. Shit, den skal fightes med hånden nu og hiver i linen med begge hænder og får stille og roligt presset gedden ind imod land igen.

Endelig er min makker patrick kommet og hjælper med landingen. Den er virkelig god denne gedde og vi måler den til 108 cm og vejer den til 7,1 kg og efter nogle billeder bliver den nænsomt genudsat. Total fedt med ny geddefluerekord. Voldsom cool fight på fluestangen.

Senere på aftenen fanger Patrick en flot gedde på 97 cm, som afslutningen på en fantastisk god og sjov fiskedag.

Knæk & Bræk

Mvh Danni kikkenborg

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse