D. 29/8 var jeg ude at fiske i min favorit P&T sø Brejnholm mølle.
Jeg havde taget 4 timer, sammen med min kone og lille dreng.
det var kun mig der fiskede.
det var en noget stille dag, hvor der faktisk ikke skete en skid.
jeg fiskede med flue, men der var ikke rigtig noget som fiskene havde interesse for, der var ellers masser af fisk, men der var heller ikke andre der fangede noget.
så skiftede jeg til en græshoppe,
og efter 2 timer fik jeg endelig et hug, efter et par enkelte små ubetydelige nap.
nå men det viste sig så at jeg havde glemt mit net, så jeg måtte jo se om jeg kunne få den ind uden……. det kunne jeg ikke 🙁 en fin ørred på godt og vel et par kilo, men den smuttede af da jeg ville trække den op af vandet og væk var den ØV!!!!
konen spurgte om hun skulle køre hjem efter net, og det sagde jeg pænt ja tak til, og det skal vise sig at være en god beslutning.
nå jeg fortsatte og de var meget interesseret i den græshoppe, men de var kun lige oppe og vende efter den, så det blev ikke til mere med den.
jeg skiftede ca 20 min til en olivengrøn nymfe agtig en med lang hale, fluen er nok ca 5-6 cm lang.
jeg så der stod nogle fisk ovre ved en ø der er ude i søen, og landede fluen ca 20 cm fra kanten, og lod den falde mod bunden, og så gav det et ordentlig hug og linen blev trukket hurtigt ud, kunne godt mærke det var en større fisk en der plejer at hugge, og der gik et stykke tid før at jeg fik den trukket op til overfladen og jeg kunne se at den var stor. efter ca 15 min hjalp min kone mig med at få den sikkert i nettet, og tak skat for at du kørte hjem efter det net, ellers havde det været svært at få den op, da der langt de fleste steder er lidt høje kanter.
vi fik den op og fik den vejet, en flot ørred på 7,9 kilo og 73 cm, 300 gram mindre en min PR

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse