find forsikring

Med de lette grejer ved vesterhavet

Skulle egentlig bare hente en go havørred, som jeg havde fået koldrøget, men efter et kig ud over vandet fik jeg ringet til min makker og foreslog en tur ud til et stenrev ved vestkysten. Der blev hurtigt takket ja til tilbuddet, og afsted det gik. Der var overskyet og næsten ingen vind så jeg valgte #5 fluestagen for at se om jeg kunne få en hornfisk til fluecuppen – det lykkedes ret hurtigt, og min kammerat fik også et par stykker på blink. Fik pludselig et anderledes hug fra en fisk som gik lidt dybere med hurtige stød i stangen. Jeg regnede med at se en makrel dukke frem, så blev noget overrasket da jeg så en fin mindre havbars komme til syne. jeg når kun lige at få lappen om fisken inden fluen løsner sit tag i den bløde del af munden, og jeg kunne derefter juble over min første havbars på flue – den holdt lige præcis målet så den kom med hjem i gryden, da disse fisk jo smager helt fantastisk. 🙂

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse