Hej Snap catch,
Tirsdag d. 13/8 blev en dag hvor alt gik op i en højere enhed!
Min fiskekammerat og jeg selv havde planlagt en sidste laksetur inden studierne står for døren. Turen gik til et stræk af Gudenåen, som vi før har fået fisk på, og det skulle da også visse sig at holde fisk denne dag.
Efter at have udsat flere alarmer, kom vi endelig afsted, og vi begyndte vores fiskeri ved middagstid. Den første time skete der ikke meget, men pludselig kom hugget vi havde ventet på, min kammerats stang krummede sammen, og han besvarede med en kraftigt modhug, efter en intens fight kunne jeg lande en flot blank laks på 3,9 kg. så var turen reddet, og det så da også ud som om at det skulle blive det sidste vi så til laksene den dag. Efter yderligere to timers fiskeri, uden nogen former for kontakt, besluttede vi os for at vende snuden hjemad. På vej tilbage til cyklerne så vi en lille grilse springe, og jeg besluttede mig for at give den et forsøg, på med en reje, og ud i hovedet på den. Første kast skete der ikke noget, men i andet kast fik jeg et hårdt hug inde ved egen kant, jeg gav hårdt tilslag og fighten kunne begynde. Jeg var sikker på at det “bare” var en lille 2-kilos fisk, men det skulle hurtigt ændre sig, en flot hun-fisk viste sig i overfladen, og jeg blev klar over at det var en noget større fisk. Efter en 5 minutters tovtrækkeri kun min fiskemakker med sikker hånd lande laksen. En lettere farvet hunfisk, men det ændrede ikke på en super oplevelse, og en helt i top dag!
K&B Steffen

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse