Laks Varde Å.

Efter en noget beskeden sæson, ved Varde Å, grundet en arbejdsskade, der besværliggør alt gang i ujævnt terræn, valgte jeg et fladt ”nyt” område, der er blevet tilgængelig for laksetrækket, efter nedlægningen af vandværket ved Karlsgårde, Sig.
For mig, var det et ukendt område, med dejlige sving og skøn natur samt muligheden for laks. Efter lukningen af Karlsgårdeværket, er Varde å blevet forandret for bestandigt, her tænkes på standpladser o.l. De gamle sving og standpladser huser stadigvæk Laks, men Laksens mulighed for at søge længere op i åen, har den bestemt udnyttet, så fiskeriet ikke længere er koncentreret om et lille stykke å og få standpladser. At møde mange lystfiskere ved Varde Å, var før omlægningen noget man var vant til og drog nytte af, men nu, er det ikke unormalt at kunne gå i flere timer uden at møde nogen, det har både sine fordele samt ulemper. Min klare holdning omkring Varde Å er, at det bestemt har gavnet fiskeriet og naturen at værket er lukket, at kunne gå, i egne tænker, i flere timer, i gudeskøn natur, uden at vente på at andre lystfiskere skal blive færdig med at fiske en standplads af, er en vidunderlig oplevelse.
Lørdag aften blev jeg, som mange gange før, sat af ved et nyt og for mit nuværende handicap, godt område, hvor jeg havde flade enge og ingen skråninger, som jeg skulle op og ned af. Jeg havde været ude et par dage i forvejen for at sondere området, og havde i den forbindelse hørt en fisk gå af vandet, i et sving, med træer skrående ind over vandet.
Jeg riggede mit grej til, et glideflåd, blylod samt krog med orm, fisket ved bunden, som jeg lærte for en del år siden af min svoger, John Mathiesen, der efterhånden, i over 20 år har fisket ved Varde Å. Vi har haft mange gode timer og fangster med netop denne sammensætning af grej og denne aften blev én mere af slagsen.
Jeg kunne se, at netop i dette sving gik strømmen fra egen bred, tværs over åen og ind under de udhængende træer, med en del grøde på den defensive side af strømmen, ikke det bedste sted af få hug, da jeg så skulle have den igennem bræmmen af grøde før jeg kunne lande en evt. fisk. Men det var en åbenlys standplads og sammenholdt med forrige aftens erfaringer omkring netop dette sving, ville jeg gøre forsøget. Der blev sat 3-4 store orm på krogen og jeg kastede den, noget atypisk mit ud i åen, men vidste strømmen ville føre den til modsatte bred, under de udhængende træer og ind forbi standpladsen. Ganske rigtigt, flød agnen med strømmen om bag grøden og til modsatte bred. Agnen satte sig et par gangen i grøden, det er efterhånden rutine at se om det er grøde eller hug, så jeg lirkede den stille og roligt fri et par gange. Tredje gang agnen ”satte sig”, kunne jeg se det ikke var bundbid, flådet rykkede 2-3 gange mod strømmen og jeg gav tilslag, i et kort sekund holdte jeg vejret, og proppen blev under vandet, jeg nåede ikke at spole ind og stramme linen op, før en pæn laks forlod vandet, med min krog og flåd hængende efter sig. Jeg var heldig, den faktisk sprang over grøden og imod mig, nu var kunsten bare at holde den fra at søge mod grøden igen. Jeg spændte bremsen på mit Shimano baitrunner hjul, jeg ved godt hjulet primært bruges til Karper, men dens robusthed og smidige gang når man ruller line ind, gør, at jeg kun benytter shimano baitrunner, den bestod sin prøve i 2010, med en laks på 10 kg. Laksen søgte mod grøden, men med en tilpas stram bremse og lidt manøvrering med min Fenwick stang, fik jeg den nedstrøms og forbi grøden. Nu var laksen præcis, der hvor jeg ville have den. Ingen grøde, masser af frit vand og en brink, som gik helt ned til vandet, dvs. landingsmuligheder var optimale. Efter ca. 10-15 min, fik jeg laksen ind over netkanten, naturligvis efter de klassiske udløb og lige ved og næsten i nettet historier. Jeg fik den hurtigt målt til 90 cm og besluttede mig til at beholde den, det er pr. dags dato, min næststørste Laks.
Som så mange gange før, behøvede jeg ikke mere fiskeri, denne dag. Jeg ringede stolt til min kone og sagde at min kvote for i år var opbrugt. 15 min. efter stod min kone og min 3-årige datter ved p-pladsen, og som sidste år, hvor jeg fangede min hidtil største laks på 100 cm og 10 kg, udbrød min datter, den er ulækker. Naturligvis til stor morskab imellem min kone og jeg.