Lasse og jeg besluttede at tage en aftentur med bundstænger og bedchairs. Planen var at de 4 bundstænger skulle passe sig selv mens vi kunne passe på os selv i hver vores bedchair. Det var første tur til dette vand så vi forsøgte os med en bred vifte af agn og tackler for at have størst chance for at ramme noget der virkede.
Planen fungerede fint: Vi sad mageligt i hver vores stol, stængerne gav ikke en lyd fra sig så der var tid til at nyde det gode vejr, hyggesnakke og drikke en enkelt lunken cola.
Hver time tog vi stængerne op for at give method feederen nyt foder og sætte nye PVA poser på de andre tackler. Kl. 21.45 blev vi enige om at det var sidste gang vi kastede ud. En time efter ville vi pakke sammen.
Lidt tid efter begyndte den ene stang at bippe kort et par gange. Til sidst tog jeg rigget op og det viste sig at en lille skalle havde forgrebet sig på vores 16 mm boilie. Straks efter at have sat skallen ud var der screaming run på stangen yderst til højre (den der fiskede med methodfeeder). Jeg var fik hurtigt strammet op på fisken der straks ændrede kurs og svømmede direkte mod mig. Den svømmede under de to andre stænger hvorefter den fik flettet linen ind i den første snag og derefter den næste snag. Med Lasses hjælp kom jeg under de andre stænger og kunne derefter lægge et andet pres på fisken så den forlod de snags den stod i. Kort efter var den i overfladen og Lasse var ikke sen til at udnytte muligheden for at nette fisken.
På land kunne vi konstatere en 45 grader udbøjet krog og en meget raspet line så uheldig havde jeg ikke været. Vi havde skudt fisken til 5-6 kg. men blev noget overraskede over at se at vægten sneg sig helt ned på 8,6 kg. Det var ovenikøbet ny PR! Dejlig fornemmelse:)
Lækkert at smutturene også kan producere gode fisk en gang imellem.
