Kanon overspringer

Havde godt og grundigt fiskefeber efter gårsdagens meget flotte men slanke fisk, så jeg gravede en go gang orm og så var det afsted mod åen på et af de nederste stræk.
Allerede efter 5 min har jeg noget henne og pille ved ormen, men den slipper igen og jeg mærker ikke mere til denne fisk. Jeg går og nyder solen og bliver varmet lidt igennem da jeg er i læ for den ret kraftige vind. Pludselig bliver proppen stoppet midt i åen i udgangen af et stort sving og efter et par sekunder, forsvinder proppen ned under overfladen. Jeg får strammet forsigtigt op og kan mærke et par små nøk, venter endnu et par sekunder og kan nu mærke fisken trække lidt væk fra mig. Jeg giver en ordentlig hilsen, og kan med det samme mærke at der er fast fisk, og at det er en af de bedre. Fisken går først dybt men meget voldsomt og da jeg ikke har set den det første minut begynder jeg at tro, at det er en meget stor nedgænger. Denne tanker bliver dog hurtigt gjort til skamme, for i næste nu bryder en fantastisk overspringer vandet i et par vilde spring. Pludselig ser situationen anderledes ud, og jeg bliver offer for en go gang geléknæ. det er med rystende hænder at jeg fighter den flotte fisk færdig, og den glider i nettet i første forsøg. Sikke en fisk! Det pureste sølvtøj ligger og skinner mig i øjnene. Fisker ikke videre, da jeg har fået hvad jeg kom efter, og ikke regner med at det kan gøres bedre i dag. 🙂
En super tur, og så er man i gang med havørred for 2012.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse