find forsikring

Hornfisk i lange baner

Mig og en kammerat var ude og fiske forleden. Han ved en del om fisk generelt, herunder hvornår det er nemmest af fange, hvilke fisk og kunne ligeledes fortælle mig en masse informationer om de forskellige arter – så jeg blev bestemt klogere. Selv er jeg ikke lige så erfaren på området, men lystfiskeri er bestemt noget, jeg holder af.
Jeg blev fortalt, at det burde være muligt at fange en hornfisk eller to, da sæsonen for netop denne fisk var godt i gang her i maj, så dem gik vi bestemt efter, så vi var sikret på at fange et eller andet.

Eftersom de gyder i det kystnære vand, og det er godt at fiske de steder med strøm, fandt min ven det perfekte spot. En stor ulempe for os, der holder af lystfiskeri er, at netop hornfiskens hoved er formet som et slags horn (deraf navnet), hvilket gør det en kende besværligt at få krogen til at sætte sig fast i hornfisken.

Efter noget tid, fik min kammerat dog fundet noget silketråd frem, som han udskiftede krogen med. Han fortalte, at deres tænder, der er relativt små, nemt sætter sig fast i tråden, hvilket gør det en del nemmere at fange dem.

Det lykkedes os at fange et par stykker hver – jeg tre, om min ven fem – som i snit vejede ca. 0,5 kilo. Først var jeg pavestolt over alle vores fisk, men han fortalte mig, at der næsten var fangstgaranti på fisken lige i øjeblikket – og derfor var det eksempelvis en god fisk at gå ud og fange med børn. Nå, ikke desto mindre var jeg en glad herre og satte pris på, at min ven har så meget forskelligt udstyr, som han endda har taget et lån for at kunne betale, så jeg har nemmere ved at fange nogle fisk. Selv har jeg kun noget gammelt udstyr, som jeg fik af en bekendt i tidernes morgen. Nu går min ven også lidt mere op i denne hobby, hvilket nok forklarer han forbrug hertil.

Ønsker man at opleve glæden ved at fange fisk, og har man måske ikke helt så meget styr på det, som så mange andre erfarne, så kan det i hvert fald anbefales at gå efter hornfiskene som os.  

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse