find forsikring

Vi blev simpelthen nødt til at tage en fridag i det gode vejr, mens der stadig kunne findes en sø uden is på. Det lykkedes, selvom bilens termometer sagde minus 12 grader.
Vi regnede med at det skulle blive svært med den sidste tids frostvejr, og satsede derfor på dybere vand. Vi fiskede udelukkende med skaller, og farten var MEGET lav.
Efter et par timer med et par småfisk fandt vi et område, hvor der var lidt mere at se på loddet. Vi så også et par seriøse bananer og skallerne indikerede, at der var rovfisk i området. Der var ingen tvivl om at dette område skulle fiskes grundigt igennem. De store bananer havde stået lige over bunden, så bundstængerne blev kørt helt i kælderen med nogle kampskaller monteret. Skallerne var stadig nervøse, men det blev kun til enkelte fisk.
Kort efter begyndte ekkolodsskærmen at blinke, og slukkede derefter, og så måtte vi fiske uden ekkolod resten af dagen. Heldigvis har vi ikke et combi instrument, så vi besluttede bare at sejle på GPS’en i det samme område resten af dagen. Henover middag kom der et hårdt ryk i min bundstang, og så begyndte klingen langsomt at bukke, jeg fik givet modhug til en god fisk, som efter en god fight kom så højt op i vandet at vi kunne se at det var et monster. Første gang fisken svømmede forbi båden åbnede den munden på vid gab, og skød skallen ud. Fantastisk syn, og meget glædeligt at krogene stadig sad i gedden og ikke i skallen. Efter endnu et par ture forbi båden kunne Thoke sikkert nette min nye PR på 13,92 kg. / 119 cm.

Ulrik Nielsen
Specimenfisker.blogspot.dk

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse