En blæsende Jerkbait tur.

Efter en masse arbejde, søvnløse nætter og bleskift mv, blev der endelig tid til en tur efter gedder.
Jeg kommer til søen lidt før solopgang og det blæser godt igennem; 9 m/s (ifølge yr.no).
Der er næsten kun pakket jerkbaits i grejkassen.
Jeg må sige, at man bliver lidt bidt af denne fiske metode, da der er mange måder at fiske sine agn på.
Jeg sætter en 105 grams Salmo jerkbait på.
Efter nogle få kast over lavt vand kommer der et hug. Den rusker og rykker i agnet som en 2 kg gedde. Da den kommer lidt tættere på og vandet bliver lidt dybere, tager den et tungt træk mod bunden. Så nu starter der en god fight. Til sidst kommer den i nettet og bliver vejet til 5 kg lige ud.
Fiskeriet fortsætter, og det virker som om de vil have lidt fart på agnet. Jeg lander 5 gedder indtil omkring middagstid.
Det blæser godt fra øst. Så jeg går om til en anden sø hvor vinden står lige på. Dette stykke på 100m har kastet en del gedder af sig før i østen vind. Idag er ingen undtagelse.
Jeg sætter en 46 grams Salmo på, men mister den desværre ret hurtigt.
Jeg har en 17 cm aborre jerk-glider med. Med den lander jeg 5 gedder på 1 1/2 time, og har nok 10 kontakter i det hele.
Den største af dem vejer omkring 4,5 kg.
Turen går hjem ad efter 7 timers vade fiskeri. Godt træt og vel tilfreds.
En god dag med blæst og Jerkbaits.
Mvh Martin.

Kommentar

Andre fangster fra