find forsikring

Bededagskarper

Jeg har haft et travlt forår med mange timer på jobbet, aftenskole og forskellige andre gøremål som har gjort det svært at finde tid til fiskeriet. Da vi nærmede os slutningen af maj var der ved at være luft i kalenderen, og jeg begyndte at ligge planer for en enkelt overnatning i bededagsferien. Men hvor skulle man tage hen? Valget blev nemmere da min bedre halvdel ugen inden spurgte hvorfor jeg ikke tog afsted allerede fredag, hun skulle alligevel arbejde hele weekenden, så jeg kunne få to nætters fiskeri. Hurtigt fik jeg klemt et par fodringsdage ind imellem job og projektskrivning.

Torsdag aften stod den på de traditionelle varme hveder,fredag formiddag pakkede jeg de sidste småting og gik rastløst rundt i et par timer inden jeg besluttede at køre tidligt.

Jeg var fremme ved søen omkring kl 15 og gav mig god tid til at få alting på plads. Normalt giver søen bedst om natten og om formiddagen, så der var ingen grund til hastværk.

De tre takler var lagt ud på fodringen kl. 17, og det var nu tid at læne sig tilbage og nyde naturen og det fine vejr. Det blev dog ikke til meget afslapning, i det den ene bidmelder et kvarters tid senere signalerede at en karpe havde prøvesmagt mine boller og samlet et af mine tackler op. Efter en kort fight lå en fin spejler i nettet, jeg skød et par hurtige billeder og gav fisken sin frihed igen. Jeg lagde tacklet ud på foderpladsen igen, og satte mig veltilfreds tilbage i stolen. Jeg fik dog ikke lov at sidde ret længe før der igen var bud efter mine boller, og endnu en karpe kom på land. Det var starten på et par hektiske timer, og da klokken var 20 havde jeg fået en lille håndfuld gode fisk toppet af en ny pr for spejlkarpe på 15,8kg. Natten bød ikke på det store, og jeg fik en god nattesøvn. Jeg blev vækket af endnu en fisk i de tidlige morgentimer, lyden af en bidmelder er nu sjovere end vækkeuret 🙂 Efter at have genudsat denne fisk valgte jeg at tage hul på dagen med et solidt morgenmåltid og et par kopper kaffe. Formiddagens fiskeri bød på yderligere et par fisk, bl.a. en skælkarpe på 9,7kg der huggede lige før frokost.

Eftermiddagen bød ikke på de store oplevelser, så den blev fordrevet med at snakke med forbipasserende hundeluftere og et par bekendte der “tilfældigt” kiggede forbi. Derudover blev der udvekslet et par sms’er med vennerne som ville ønske tllykke med den ne pr. fisk. Gårsdagens fiskeri taget i betragtnng valgte jeg at omplacere tacklerne og ligge en frisk fodring ud sidst på eftermiddagen, så der var et veldækket bord hvis karperne valgte at trække indover pladsen igen i de tidlige aftentimer som de gjorde aftenen inden. Det blev imidlertid en stille aften uden fisk, men så avr der da tid til at nyde naturen og fejre (endnu en gang) gårsdagen fisk med en kølig forårsbryg fra “Herslev bryghus” og et par veltilberedte kyllingebryster med tilbehør.

Jeg gik tidligt tilro denne aften, træt ovenpå gårsdagens begivenheder og den gode bryg. Jeg blev vækket et par gange i nattens løb, første gang ved midnatstid, og igen kl 03:30 hvor jeg i tilslaget kunne mærke at det var en stor fisk der bød op til dans i de tidlige morgentimer. Fisken gik bare tungt derudaf, ikke nogle vilde udløb – bare tungt. Efter et par lange udløb mod dybere vand og et par ture i sivene til venstre kunne jeg endelig føre nettet under den store fisk og der blev udstødt et mindre jubelråb. Da jeg fik fisken op på afkrogningsmåtten kunne jeg knabt tro mine egne øjne, fisken var uglerund og mere massiv end først antaget. Frem med vægt og målebånd, sandehedens time var kommet, vægten faldt til ro på 17,2kg fordelt på blot 79cm. Fisken blev lagt sacket til senere fotografering.

Efter at have tøjret fisken forsvarligt var det tid til et par kopper kaffe, så der kunne komme ro på nerverne igen. Da den først kop kaffe var drukket sendte jeg en sms til en kammerat der boede tæt på, for at høre om han havde mulighed for at hjælpe med billeder senere. Det blev ikke til meget søvn resten af den tur. Da klokken nærmede sig 7 ringede Lasse og spurgte hvad der var los og efter at have sat ham ind sagerne indvilgede han i at hjælpe med billederne. En halv time senere stod han ved søen, og jeg fortalte ham om turen og fisken inden vi gik i gang med at tage billeder.

Vi vr så småt ved at være færdige med at fotografere, da endnu en fisk huggede. Det viste sig at være en lille hærget fisk som bestemt havde set bedre dage. De blev til et par hurtige skud af denne fisk og et par udsætningsbilleder af den store (Lasse havde holdt den i en sack mens jeg tog mig af den lille fisk).

Efter genudsætningen af fisken brugte vi endnu et par timer på at snakke om weekedens fisk, og ellers udveksle et par røverhistorier. Et par timer senere pakkede jeg sammen og kunne gøre status over weekendens fiskeri, som oversteg mine vildeste fantasier. Jeg havde haft en supertur med en god stribe fisk, toppet af en ny personligrekord.

Agnen der stod for den store fisk var en 18mm Fruty Krill fra cc-moore. Øvrige fisk blev fanget på “Fruity krill” eller “Scopex squid and liver”

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse