brasen_idus

Strømvandsbrasen

Hvert forår fra marts til maj samles åernes brasener på de nedre stræk for at sikre de fremtidige generationer. De vil ofte optræde stimevis, og de udgør et oplagt mål for medefiskerne. De er i god stand og hugger gerne på en velserveret agn.

Indledning
Det er en dag i starten af maj, og jeg er på vej ned over engen, ned mod åen. Bag mig går filmproducent Niels Vestergaard. Niels er i gang med at lave en film om medefiskeri, og i dag vil vi forsøge at få lavet en sekvens om medefiskeri i strømvand, nærmere betegnet brasenfiskeri i Tryggevælde Å.
Fænomenet er en årligt tilbagevendende begivenhed, og fiskeriet kan til tider være forrygende, når de mange brasener samles. Vi vælger at fodre med noget forfoder for at holde fiskene på pladsen, og dagen igennem kvitterer store stimer brasener med at opholde sig på pladsen. Fiskeriet stopper ikke, før vi selv mener at have fået, hvad vi kom efter. Resultatet kan ses i Niels Vestergaards film “Medefiskeri – under overfladen”.
Et andet uddrag kunne være fra marts måned et par år tilbage. Jeg var egentlig ude efter Tryggevælde Ås rimter, men fiskeriet gik lidt trægt.
Et godt stykke opstrøms fik jeg pludselig nogle anderledes hug på flådfiskede orm og maddiker. Det viste sig hurtigt, at jeg havde fundet en god stime brasener. Jeg oplevede en hektisk halv time med nogle dejligt tunge strømvandsbrasener op mod tre kg på det lette flådgrej, inden stimen atter var væk. De stod i udgangen af et skarpt sving tæt ved bunden og var ikke meget for at røre sig. Flåddet skulle lægges perfekt og drive perfekt hen over dem, før de huggede.
Ovenstående var to helt normale dage i hhv. marts og maj og adskilte sig ikke fra, hvad man ellers kan opleve. Det kan være sværere eller lettere
at finde fisk, og fiskene kan være mere eller mindre sky. Men hvis brasenen ellers er en almindelig beboer i åens vand, ja, så bør det være muligt at
opleve noget lignende her i foråret.

Atypisk fiskeri

De brasener, vi normalt møder i de danske åer, er ikke rekordfisk. Typisk topper de omkring fire kg. I Tryggevælde Å er en tre kilos brasen f.eks. ikke et ualmindeligt syn.
“Hvorfor snakker han nu om tre kilos fisk, når alle andre render rundt og er hysteriske efter at fange de rekordbrasener, der vitterligt fanges i flere danske søer?”, fordi det er sjovt, og mit fiskeri skal altid være sjovt.
Bemærk, at på det forholdsvis lette medegrej fighter en strømvandsbrasen faktisk ganske udmærket. Intet slår de dybe stød i den lette matchstang, når en brasen vender siden til ude i strømmen og langsomt lader sig føre nedstrøms.

Medefiskeri i strømvand
…har for mig altid repræsenteret en af de største udfordringer, man kan møde som medefisker. Strøm, vandføring, forhindringer, varierende dybder og vind er noget, der altid spiller ind, når der skal medefiskes i strømvand. En å skal “læses”. Kig på vandet og se, hvordan det reagerer.
Hvor løber det hurtigt? Hvor løber det langsomt? Hvor er der krusninger på overfladen, og hvor er der blankt vand? Er der naturlige skjulesteder såsom siv, grene, overhængende træer, sving og dybe høller? Alt sammen indikerer forskellige forhold – noget, der kan være værd at tage i betragtning.

Åen i marts, april og maj
Afhængig af vejr og vind vil man opleve, at åen skifter en smule karakter i løbet af foråret. Det følgende er en generalisering, og der vil altid kunne opleves forhold, der adskiller sig fra det skrevne.
I marts vil der ofte være høj og relativ hurtig vandføring som følge af megen nedbør eller smeltevand, og fiskene vil primært stå og trykke sig ved bunden.
Fiskeriet bør foregå i adstadigt tempo tæt på bunden. Er strømmen for stærk og flåddets drev for hurtigt, må man sætte sin lid til bundmedefiskeri og dermed stationært fiskeri. Bliver den fiskeform løsningen, må man tænke på, at pladsvalget er endnu mere afgørende end ved opsøgende flådfiskeri, hvor man kan lade flåddet afsøge lange stræk ved at lade det drive nedstrøms. Koncentrer dig om store sving med stor dybde og langsomme brede stræk, hvor der ikke er langt til skjulesteder. Maj er derimod ofte lun og rolig. Kulden er overvundet, og åen løber roligt af sted med normal vandføring. Fiskene er meget aktive og hugger ivrigt. De er også villige til at bevæge sig lidt mere for føden, hvilket generelt betyder flere hug. April er en overgangsmåned. Den kan være lun og rolig som maj eller kold og ustabil som marts. Det gælder om at være forberedt på alle forhold.

Grej – flådfiskeri
En almindelig matchstang kan klare det meste. Personligt har jeg to forskellige matchstænger, jeg veksler imellem. En Tench Float og en noget lettere Competition Float. Med disse to er jeg godt dækket ind til alle forhold. I praksis vil en normal matchstang på 12-14 fod kunne klare jobbet.
Flåddene er et kapitel for sig. De bør uden undtagelse være af typen strømvandsflåd. En fællesnævner for disse flåd er typisk, at meget af bæreevnen er placeret i toppen af flåddet, samt at linen, udover at være bundmonteret, også er topmonteret. Det gør dem mere stabile i strømmen, og den topmonterede line betyder, at punktet, hvor linen forlader flåddet, er over vandets overflade, og det gør styring af flåddet meget nemmere.
Jeg bruger Drennans udgaver, for der et flåd til alle forhold. Dem, jeg typisk benytter, er Crystal Avon og Loafer i varierende størrelser. Så længe flåddet er belastet korrekt, betyder det intet, at flåddet er en smule for stort til de faktiske forhold.
Krogstørrelsen bør svinge mellem størrelse 10 og 6, afhængig af agnen. Den mindste størrelse til maddikerne og den største til brød. En størrelse 8 er perfekt til regnorm. Jeg bruger kun kroge med stort gab i form af Kamasans B983.
Linevalget er personligt, men jeg foretrækker at holde det tyndt til flådfiskeri. Det giver den bedste føling og den bedste præsentation. 0,15 til 0,20 mm nylonline i en god kvalitet vil være perfekt. Vælg den tyndeste, man mener at kunne komme af sted med, uden at sætte fisk eller situationen over styr.

Grej – bundmede
Stænger til bundmedefiskeri er vidt forskellige og tilpasset et hav af forskellige situationer. De findes med kastevægte fra 10 til 150 gram eller mere og med et udvalg af vidt forskellige spidser.
Hvad skal man så vælge? Tja, det nytter jo ikke at bruge en skrøbelig, slatten stang med kastevægt på 10 gram i en å som f.eks. Gudenåen, hvis vandmasser buldrer af sted, og hvor afstanden, der fiskes på, let kan være over 50 meter eller mere. Jo længere afstand, man fisker over, desto større vil vandets pres på linen og dermed stangen være.
Igen har jeg flere stænger at vælge imellem, men skulle valget falde på én stang, der med rimelighed kunne dække det hele, ville jeg vælge en af de meget moderne Specialist stænger i 1,25 lb. Dem, der er udført i god kvalitet, leveres ofte med 2-3 spidser, der normalt dækker 1-3 oz.
Er man efter et rigtigt specialværktøj, vil jeg anbefale en swimfeederstang, man køber specifikt til det eller de vande, man fisker. Flere mærker såsom Drennan, Browning og Shimano har store udvalg.
Bundmedefiskeri kræver lidt mere af linen end flådfiskeri, så jeg vælger konsekvent tykkere line til denne type fiskeri. Tunge bly eller feedere og diverse ting på bunden gør sit til, at linen sættes på prøve.
Belastning og swimfeeder skal vælges efter kaste- og fiskeafstand samt strømmens kraft. Det er muligt, en 20 grams feeder fyldt med foder bliver liggende i en kraftig strøm, men i det øjeblik, den tømmes, kan strømmen tage den, og så ruller den og agnen væk fra foderpladsen.
Swimfeedere benytter jeg kun, hvis jeg ikke kan kaste foderet ud på fiskepladsen. Skal jeg bruge en swimfeeder, er det næsten altid en simpel cagefeeder, altså typen udført i trådnet. De “smider” hurtigt foderet, når de rammer bunden.
Et udvalg af Arseley bly eller alternativt de runde, flade disk bly i 10-50 gram bør heller ikke mangle i en bundmedefiskers arsenal. Uanset om jeg bruger feeder eller lod, så bruger jeg et standard paternosterrig. Igen simpelt, men det virker! Start med et rig, hvor linestykket til krogen er dobbelt så langt som det til loddet/fee – deren. Virker det ikke, så eksperimentér med at justere de to linestykker ved at forkorte eller forlænge dem. Jeg er tilhænger af fluorocarbon line, så den benytter jeg ofte ud til krogen. Krogvalget er det samme som til flådfiskeri.

Forfoder eller ej?
Jeg mener personligt, at forfoder hører den lunere del af foråret til. I den kolde del af foråret trækker fiskene meget og virker en smule urolige. Stimerne skræmmes nemmere af fisk, der fightes, og lystfiskere langs åen.Vil man prøve i den kolde tid tidligt på året, vil jeg anbefale en feeder. Der er lige nok foder i til at lokke fiskene til, og man undgår at mætte de til tider sløve fisk.
I maj kan man holde brasenerne på foderpladsen gennem mange timer, og så er fodring bestemt oplagt. Start som udgangspunkt med fem gode kugler og følg op med en kugle hver halve time.
Husk at kaste kuglerne i vandet en lille smule opstrøms den fiskeplads, du har udvalgt. Så ligger foderet perfekt på din fiskeplads. Benyt generelt et forholdsvis tungt foder med nogle løse agn i. Det kan være små pellets, majs eller lidt maddiker. Jo varmere, det er, desto flere løsagn.
Foderet kan købes i færdigblandede poser, eller man kan sammensætte det selv. Færdigblandede poser findes i god kvalitet fra Browning, Sensas og Van den Eyende.

Agn
Jeg vil gerne holde det simpelt og bruger derfor agn, jeg ved fungerer under alle forhold. Får jeg ikke fisk på de agn, så er det noget andet, der er galt. Uanset hvilken å, jeg besøger i foråret, og lige meget hvad, jeg fisker efter, så vil jeg nødig undvære en simpel regnorm. Ikke de store dvaske “slanger”, men små iltre regnorm eller tigerorm, som man kan købe i sportsfiskerforretningerne.
Derudover kan maddiken være en rigtig god agn. Den er lidt mindre og kan fiskes lidt “finere”. Den er ligeledes rigtig god i kombination med en orm. En joker kan være brød i form af franskbrødsindmad. Det kan nemt klemmes om en krog. Majs mener jeg ikke hører hjemme til åfiskeri, men de kan bruges i kombination med de andre agn. Ikke mindst i den varme tid, hvis man har majs som løsagn i foderet.

Brasenåer
Jeg indrømmer det gerne. Jeg kender langtfra alle landets åer, hvor man vil kunne opleve et underholdende brasenfiskeri i foråret. Skulle jeg finde mit eget vand, ville jeg søge efter et større vandløb med forholdsvis langsom vandføring og herefter koncentrere mit fiskeri og min søgen til de nederste stræk, hvor de fleste åer ændrer karakter fra ørredhabitat til fredfiskevand.
Af sikre vande kan nævnes Tryggevælde Å og Susåen på Sjælland, Odense Å på Fyn og Gudenåen i Jylland. Herudover bør jyske åer som Vidåen, Ryå, Simested og Skals Å være oplagte steder at forsøge.
Hvor ligger din nærmeste brasenå?

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse