Størerne holder deres indtog i Danmark i disse år, og de er hurtigt blevet populære sportsfisk, da de er hugvillige, fighter godt og samtidig er så hårdføre, at de tåler at bliver fanget igen og igen. Fra at være en sjælden bifangst i vande, hvor de oftest var ulovligt udsat, er de nu udsat så talrigt, at det er muligt at dyrke et målrettet fiskeri efter dem. Selv har jeg fisket stører utallige gange det sidste halvandet år, og jeg har haft mere end 200 stører på land. Jeg har eksperimenteret meget med grej, agn osv., og jeg har gjort mig en masse erfaringer, som jeg gerne deler med andre, der vil i gang med størfiskeriet.
Størarter
Stører er ikke bare stører – der er adskillige arter på markedet. I Danmark findes naturligt to arter: Den europæiske stør og den vestatlantiske stør. Sidstnævnte er på grund af store udsætninger i Østersøen en regelmæssig bifangst i garnredskaber i vore farvande, men der er endnu ikke rapporteret om lystfiskerfangster fra Danmark. Der går imidlertid rygter om, at en tysk lystfisker skulle have fanget en stør i havet herhjemme. Arten er dog ikke oplyst, så der kan være tale om en undsluppet/udsat art, da flere af disse er registreret i havet omkring Danmark de seneste år – senest i slutningen af oktober, da en sibirisk stør blev suget ind med kølevandet på Studstrupværket nær Aarhus.
Den anden naturlige art, den europæiske stør, er meget mere sjælden, og trods tiltagende udsætninger flere steder i Europa er det på nuværende tidspunkt ikke realistisk, at lystfiskere støder på denne art i havet eller i vore vandløb.
De stører, der drives lystfiskeri efter, stammer alle fra udsætninger af fremmede arter. I Danmark er der udsat diamantstør (også kaldet russisk stør), sibirisk stør, belugastør, stjernestør (også kaldet stjernehus) og sterlet. Specielt de tre førstnævnte arter er udsat i et antal og en størrelse, der gør dem attraktive for lystfiskere.
Søer med stører
På nuværende tidspunkt findes der kun tre offentligt tilgængelige søer herhjemme med en bestand af stører og mulighed for at dyrke et målrettet fiskeri. Det drejer sig om put-and-take-søerne Blue Rock vest for Svendborg på Sydfyn, Poppelsøen ved Ballerup på Sjælland og Hove Put and Take ved Hove på Sjælland. Foruden de offentligt tilgængelige put-and-take-søer findes et stadigt stigende antal vande, hvor stører i større eller mindre antal er udsat (oftest ulovligt). Der findes stører op til ca. 25 kg i de private vande, men man hører ikke ofte om fangster fra disse, så nedenstående gennemgang handler kun om de tre førnævnte put-and-take-søer.
Blue Rock på Fyn er den største af de søer, hvor man kan fiske stører, og det var den første sø herhjemme, der udsatte stører i stort antal. Der findes på nuværende tidspunkt omkring 230 stører i søen, fordelt på følgende arter: Belugastør, sibirisk stør, diamantstør og sterlet. Siden de første udsætninger er bestanden suppleret flere gange. Bl.a. blev der i efteråret 2011 udsat en række store diamantstører med de største på hele 31 og 40 kg. Den næststørste er genfanget i oktober 2012 på 24,2 kg, hvilket er uofficiel danmarksrekord for diamantstør (rekordudvalget registrerer først danmarksrekorder for put-and-take-fisk fra 1. januar 2012 – se www.fiskerekorder.dk).
Fiskeriet i søen dyrkes endnu ikke af så mange lystfiskere, som der er potentiale til, men når grusgraven om kort tid er gravet færdig, og området er naturgenoprettet, bliver fiskeriet uden tvivl meget mere attraktivt. Der vil også løbende blive udsat flere store stører. Den store af søerne er ca. 13 hektar, så der er plads nok at boltre sig på. Søen rummer foruden størerne en masse andre naturlige såvel som udsatte arter. Der kan læses mere om søen på www.bluerock.dk.
Poppelsøen ved Ballerup er en lille, hyggelig sø på knap 1 hektar. De første stører blev sat ud i sommeren 2011, og bestanden er siden suppleret, så der på nuværende tidspunkt findes ca. 70 stører. Der findes sibirisk stør, diamantstør og belugastør i søen. Størudsætningen var fra starten en stor succes, for søens beskedne størrelse gør, at størerne altid er indenfor rækkevidde. Min erfaring er, at man skal gøre sig decideret umage for ikke at få fisk på land. Af samme grund kan det godt betale sig at dukke op på hverdage, for fiskeriet er meget populært, og det kan være svært at få en af de gode pladser i weekenden. De mange fisk gør fiskeriet meget børnevenligt, og det er ikke helt få børn (og voksne for den sags skyld), der har fået deres første store fisk under størfiskeri i Poppelsøen. De største af fiskene ligger på ca. 7 kg, men der er planer om løbende at udsætte større fisk. Der kan læses mere om søen på www.poppel.dk.
Hove Put and Take er en gammel kalkgrav ved Hove vest for Ballerup, og det var den første af put-and-take-søerne i Danmark, der fik tilladelse til at udsætte stører. Her er udsat diamantstør, belugastør og sibirisk stør. Antallet af fisk er meget lavere end i de to andre søer, så målrettet størfiskeri er svært. Til gengæld er alle fiskene pænt store. Søen rummer en stor bestand af karper, som der fiskes flittigt efter, og de fleste stører fanges som bifangst under karpefiskeri. Fx er der i 2012 fanget flere diamantstører over 10 kg under karpefiskeri i søen.
Grej og line
Stører fighter godt – de store eksemplarer endda ofte meget voldsomt, så man bør vælge grej efter forholdene. Det skal naturligvis ikke være så spinkelt, at fighten trækkes unødvendigt i langdrag eller ligefrem går i stykker. Meget kraftigt grej har omvendt en tendens til at lave større krogskader end let grej, og bruger man visuel hugindikation, hvor man ser efter nøk i stangtoppen, er kraftige stænger langt fra optimale. Stører på 2-5 kg fanges uden de store problemer på almindeligt spinnegrej eller bundmedegrej, forudsat at der ikke er for mange forhindringer i vandet.
Hovedlinen bør være mindst 0,25-0,30 mm, hvis man fisker med monofil, og forfanget bør være omtrent det samme. Spunden line er en fordel, hvis man fisker langt fra land, da man får en tydeligere hugindikation med en uelastisk line.
De større stører kræver naturligvis kraftigere grej. Anvender man skræmmetackler (boltrigs), er almindeligt karpegrej i de fleste tilfælde et passende valg, men fisker man med visuel hugindikation, har man brug for en mere følsom stangspids, og så er det bedre med en kraftig bundmedestang, da den giver en bedre hugindikation. Jeg bruger selv bundmedestænger med en kastevægt på 120 g til de større fisk. Linen til dette fiskeri bør være mindst 0,35 mm, hvis man bruger monofil. Selv bruger jeg 60 lb spunden line til de største stører.
Da størerne ikke har tænder, er der ikke fare for at få bidt linen over under fighten. Man kan dog være uheldig, at linen bliver skåret over ved kontakt med benpladerne. Man kan minimere risikoen ved at fiske med et såkaldt uptrace, der er et stykke kraftig line, der sidder umiddelbart over selve forfanget. Til dette bruger jeg normalt 0,45-0,60 mm fluorocarbon.
Tackler, hug og modhug
Jeg har eksperimenteret en del med tackler til størerne, og jeg har afgjort de bedste erfaringer med lette glidetackler og en forfangslængde på ca. 50 cm. De giver nemlig en tydelig hugindikation uden at skræmme støren til at slippe agnen igen. Ulempen ved glidetackler er dog, at det kræver fuld koncentration under fiskeriet, for man skal selv kroge fisken, når man ser hugget. Det behøver man ikke med skræmmetackler (boltrigs), hvor loddet kroger fisken, når den tager agnen. Denne type tackler fungerer imidlertid ret dårligt til stører, hvilket hænger sammen med den måde, de tager agnen på.
Størerne hugger nemlig meget anderledes end mange andre fisk i vore søer. Meget ofte stiller støren sig med munden over agnen, suger den ind og spytter ud gentagne gange, mens den smager på sagerne. Det resulterer i et hug, der får stangspidsen til at give nogle svage, rytmiske nøk. Jeg plejer at lade fisken suge agnen ind 2-4 gange, før jeg giver et kontant modhug, men man skal ikke vente meget længere, for det er min erfaring, at støren mindst 75 % af gangene slipper agnen igen, hvis man ikke er hurtig nok.
Krogstørrelsen bør tilpasses resten af grejet og skal naturligvis passe til agnen. Jeg bruger kun enkeltkroge, og det er min erfaring, at en str. 4 er passende til de mindre stører på 2-5 kg, mens man med fordel kan bruge kroge op til str. 1/0 til de større fisk.
Agn
Størerne er på ingen måde kræsne, og alle de udsatte arter er fanget på en bred vifte af agn. Der er dog nogle agn, der virker klart bedre end andre. Man skal være opmærksom på, at størerne lugter/smager sig frem til agnen, så det er en fordel med en agn, der afgiver meget duft (stank). Jeg har med stor succes brugt en lang række fisk: Sildestykker, tobiser, skallestrimler, ansjoser, sardiner, smelt og flere andre. Desuden kan rejer, muslinger, blæksprutter, pellets og rogn være rigtig gode agn, og jeg har set stører blive fanget på både bacon, pølse og marinerede sild!
Man kan øge duftsporet ved at lægge agnen i fx fiskeolie, men da man bør skifte agnen ret ofte, har det den ulempe, at man med tiden (og som regel meget hurtigt) får smurt det meste af sig selv og sit udstyr ind i det ildelugtende, klæbrige stads. Jeg synes bestemt, at det forbedrer fangsterne, men det er også tydeligt, at man bliver knapt så varmt modtaget på hjemmefronten, når grej og tøj stinker af gammel fiskeolie. Det grej, jeg bruger til størfiskeri, anvender jeg pga. lugtgener ikke længere til andre former for fiskeri.
De fleste af størarterne (med undtagelse af belugastøren) har forholdsvis små munde. Agnen bør derfor ikke være ret stor. Til de mindste af størerne er en fiskestrimmel på 1,5 x 4 cm passende. Fisker man målrettet efter større fisk, kan man benytte større agn, men det er min erfaring, at de store fisk også tager de mindste agn. Da ingen af størerne yngler herhjemme, har man heller ikke problemer med irriterende småstører, som man skal prøve at sortere fra. Til gengæld kan små aborrer og skaller godt være lidt af en plage, hvis man fisker med fx orm eller rejer. Den mest almindelige bifangst i put-and-take-søerne er dog regnbueørreden, specielt hvis agnen er rogn.
Årstider og hugperioder
Størerne opfattes generelt som varmeelskende, men selvom de er mest aktive om sommeren, kan fiskeriet bedrives med succes hele året rundt. Sidste vinter fik jeg endda flere stører under isfiskeri, hvor jeg målte temperaturen i bundvandet til 0 grader! Så selvom vi går vinteren i møde, er der ikke grund til at vente til næste sommer med at prøve det underholdende fiskeri.
Størerne hugger hele døgnet, men det bedste fiskeri har jeg normalt morgen/formiddag og sen eftermiddag/aften. Midt på dagen er der gerne en lidt halvsløj periode, men der er ingen faste mønstre. Jeg har ikke bemærket vejrafhængige hugperioder og har fået fisk i alle slags vejr.
