pinky_purple_flue

Pinky Purple

Denne farveglade flue har sin oprindelse i steelhead-fiskeriet, men med sine forførende farver vil den kunne gøre sig rigtig fint både til å-premieren samt til P&T-ørreden. Fluen kan laves både som krogflue eller på rør alt efter, hvad man selv synes. Oprindeligt var fluen bundet med en krop af purple-farvet mylarrør, men her har jeg benyttet Uni Flat Braid i holo purple i stedet. Det giver lige et ekstra pift til fluen, synes jeg.



Pinky Purple:
Krog: Efter eget ønske.
Bindetråd: Purple Uni Thread.
Hale: Lille tot purple kaninhår.
Krop: Uni Flat Braid i holo purple.
Vinge: Lys pink zonker strip over 3-4 strå af holo purple og holo fuchsia flashabou.
Hackle: Lille tot purple kaninhår.

Bindestil:
1. Start tråden og indbind halen.
2. Fastgør kropsmaterialet ved fluens hoved.
3. Tørn kropsmaterialet til halen og frem igen.
4. Indbind 3-4 strå holo purple og holo fuchsia flashabou.
5. Indbind overvingen.  Vingen indbindes kun i fronten, så strip’en hænger løst. Strip’en skal derfor ikke være for lang, ellers vil den hægte sig op om krogen hele tiden.
6. Indbind en tot purple kaninhår som et falsk hackle.
7. Klip det overskydende bort og afslut fluen med knuder og lak.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse