paternostertackle

Paternostertackle til vragfiskeri

Det vigtigste ved denne type fiskeri er, at tacklet skal være nemt og hurtigt at binde, da man af gode grunde mister meget endegrej, når der fiskes på vraget. Derfor vælger jeg også at spare på alt “pyntet”, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse, når forfang nummer tyve sidder i vraget. En enkelt blæksprutte er alt, hvad jeg bruger foran krogen.

Man kan med fordel have flere krogtafser færdigbundet i en tyndere diameter (0,80-1 mm) end forfangets hovedline, som er 1,2-1,4 mm, hvis man så samtidig bruger en fletline med meget høj brudstyrke, f.eks. Spiderwire Stealth 0,40 (brudstyrke på 59 kg!).

Hvis man får fat i vraget, blokeres bremsen, og i de fleste tilfælde vil krogtafsen knække. Derved kan man hurtigt rulle tacklet ind, binde en
ny krogtafs på og være klar til “kamp” igen, da fisketiden på vraget typisk er begrænset, da båden skal flytte og lægges tilrette over pladsen igen.

Typisk agner jeg tacklet med hele fileter på hver krog, i nogle tilfælde kan jeg dog finde på at agne slæbet op på et dobbelt krogsæt med en hel agnfisk, hvor rygraden er skåret ud, så man får to “flapper”, der sidder fra agnens hoved, og derved kan jeg sortere nogle af de mindre fisk fra.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse