PEDRO
Af: Redaktør 16.02.12 09:14:00

Ipiutaq.gl

Grønland er et ufatteligt smukt, bjergtagende land med masser af fantastisk natur. Her er en blanding af natur og kultur, som enhver bør opleve. Sydgrønland er mildt og venligt med masser af godt fjeldørredfiskeri. Man kan hurtigt få fat i en fiks og færdig pakkerejse, eller man kan lave sin egen tur og kombinere turen med f.eks. vandring.

Rygterne
Hvor kan tilfældigheder dog engang imellem spille ind. Min kone er til vandring, og jeg er til fiskeri. Det har sommetider gået op i en højere enhed blandt andet i Sverige, Norge og Skotland. Jeg havde, modsat min kone, tidligere været i Grønland. Min kone ville gerne derop, og jeg ville gerne tilbage. Tilfældigt havde jeg hørt om en fårefarm, hvor der én til to timers vandring derfra skulle ligge en lille god elv med udløb i en sø. Især søen skulle være fyldt med store, smældfede arctic char, som vi på dansk kalder røding eller fjeldørred.

Stedet, hvor fårefarmen lå, hed Ipiutaq. En fransk kvinde ved navn Agathe og en grønlandsk mand ved navn Kalista ikke alene drev fårefarm, men kunne også tilbyde logi til nogle få gæster i et gæsteværelse og et gæstehus og tilmed en helt speciel madoplevelse.

Ipiutaq
Fårefarmen Ipiutaq ligger på kysten ud til Tunulliarfik-fjorden sådan omtrent midt imellem byerne Narsarsuaq og Narsaq. Vi ankom med fly fra København til Narsarsuaq og blev næsten med det samme sejlet ud til fårefarmen. En sejltur på ca. 1½ time. Hele sceneriet omkring farmen var som taget ud af en turistbrochure. Blåt vand, drivende isbjerge, sneklædte fjelde og jagende havørne.

Kalista hentede os i vandkanten med en stor rendegraver. Da vi var sprunget i land med vores rygsække og øvrige oppakning, og ligeså snart jeg havde hilst på ham, røg det nærmest ud af munden på mig: ”Hvordan i alverden har du fået det der monstrum herud og i land?” Kalista grinede og svarede: ”Den kom med en landgangsbåd fra 2. verdenskrig fra Narsaq.”
Vi blev installeret i gæsteværelset i hovedhuset. De næste fem dage fik en næsten ensartet rytme. Opholdet på fårefarmen inkluderer en god morgenmad og et aftensmåltid i særklasse. Vi havde selv bragt noget rugbrød og dåseleverpostej med og regnede med at spise masser af friskfanget fjeldørred de kommende dage.

Hvis man fra fårefarmen kigger mod vest, ser man et bjerg, som mest af alt ligner et strygejern. Bjerget kaldes Nunasarnaq. Bag dette ligger en smuk lille elv, der hedder llua, og som først tømmer sit vand ud i en 2½ km lang sø inden vandet via en 200 meter lang elv render ud i en fjord. Man skal heldigvis ikke op over Nunasarnaq-fjeldet, men kan følge en rimeligt afmærket sti rundt om det. Hvis man på vejen møder et nedstyrtet jagerfly fra 2. verdenskrig, er man på rette vej. Vandreturen tager én til to timer afhængigt af, hvor mange gange man taber stien af syne, men ellers byder turen ikke på de store strabadser.

Men hvilken smuk øde dal man kommer ind i. Og med den smukke llua elv, der får fart adskillige steder af større eller mindre vandfald. Elven er bare nogle få kilometer lang og meget raskflydende med mange flotte pools. Visse pools har ligefrem navne som fx ”The Ninety”, eftersom elven her slår et 90 graders sving. ”The Waterfall” sætter en effektiv stopper for ørredernes vandring, og poolen kan være så fyldt med fisk, at man bør undlade at fiske den, eller kun fiske med tørflue, da der er stor sandsynlighed for at fejlkroge fisk. Den bedste fiskeperiode er som regel fra midten af juli til midten af august. Ørrederne er i denne periode vanvittigt flotte, dybe sølvblanke og kan nå størrelser på op til 3 kg! I den størrelse er de som eksplosive sølvtorpedoer, der laver vilde udløb.

Da vi ankommer midt i juli, er der ikke så meget vand i elven, og vi bestemmer os derfor for at koncentrere vores fiskeri omkring llua’s udløb i søen. Første gang spinneren rammer vandet ude foran elvmundingen, siger det smask, og en flot røding er kroget. Efter en forrygende fight kan den første smukke grønlandske ørred kanes i land. Det bliver hurtigt til flere. Det er sjovt, men næsten for nemt. Går fiskeriet i stå, skifter jeg bare til en anden spinner med en anden farve og lidt ændret form.

Min kone vil pludselig også fiske, selvom det kniber med at få længde på kastene. Snart er der tændt op i bålet, og så bliver det varm ørred på dansk rugbrød nedskyllet med velsmagende vand fra elven. Flere gange de næste dage besøger vi denne paradisiske dal og fanger masser af ørreder. De er pæne i størrelsen. En enkelt i kæmpestørrelse undslipper til sidst efter en lang fight med vildt lange udløb. Vi spiser ørreder ved elvmundingen, men hver gang renser jeg 4 ørreder, som jeg stikker på en lang pind og bærer hjem til Agathe. De vækker glæde hver gang.

Om aftenen kræser Agathe virkelig for os. Hendes franske aner lader sig ikke fornægte. Det er næsten som at være på en Michelin-stjernet restaurant i Paris, men vi befinder os langt fra alfarvej på en fårefarm i Sydgrønland. Menuerne er tre retters og en blanding af fransk køkken med grønlandsk islæt. Man kan se mere på www.ipiutaq.gl

Igaliko
På den anden side af Tunulliark-fjorden skråt over for Ipiutaq ligger vejen, der fører til det gamle bispesæde Igaliko. Vejen er nogle kilometer lang, og der forudsættes, at man vandrer den, mens bagagen bliver hentet i bil af vandrehjemmet i Igaliko. Vandrehjemmet har både værelser og nogle udmærkede hytter. I Igaliko er der levn fra det gamle bispesæde. Her regerede og levede nordboerne tusinde år tilbage. Igaliko er et udmærket udgangspunkt for vandreture rundt i området. Lige over for byen ligger en elv, der afvander den såkaldte Sø 90 (ligger ca. 90 meter over havet), og både i søen og i elven er der til tider et godt fiskeri efter fjeldørred. Endnu bedre er kystfiskeriet omkring mundingen af elven. Ja, og faktisk kan der fanges ørred helt inde ved den lille havn i Igaliko!

Gear og grej
Sommerklimaet i Grønland er mildt, og temperaturer på 18 til 20 grader er ikke noget særsyn. I de uger, vi var af sted, var vejrguderne absolut i det gavmilde hjørne. Sol og 16 til 18 grader med en let brise. Men selvfølgelig kan man rende ind i nogle dages regnvejr og temperaturer på bare 5 til 10 grader. Og det er selvfølgelig det, man bør pakke efter. Gode vandtætte vandrestøvler, fleece trøjer og rigtigt regntøj er et must. En anden meget vigtig ting er en god sovepose.

Til de solbeskinnede dage bør man ikke glemme solcreme og ordentlige solbriller.  Myggemidler som fx. ”Mygga” eller ”Autan” kan være godt at have, men vi havde fået at vide, at på grund af at fårene tissede i vandhuller m.m., ville der ikke være ret mange myg. Jeg troede, det var en skrøne, men det viste sig at holde stik. På trods af perfekt myggevejr så vi næsten ikke en myg på vores tur. Derimod kan der være mange knots og småfluer – især hvis der vandres igennem krat og buskads.

Da turen var tilrettelagt som en kombineret vandre- og fisketur, havde jeg af hensyn til bagagemængden valgt fluegrejet fra. Jeg købte et Shimano Exage rejsesæt til turen, bestående af en let og handy rejserygsæk og en 6-delt spinnestang med rejseetui, der kunne klikkes på rejserygsækken. Med et par små fastspolehjul og et par æsker med diverse spinnere var det et perfekt udstyr til turen. De sydgrønlandske elve er dog som skabt til fluefiskeri. Med et let udstyr i AFTM klasse 5 eller 6 og fluer i form af tørfluer, nymfer (gerne goldheads) og diverse vådfluer som f.eks. streamers, er man godt kørende. Noget, der kan være rart at have, er en vandrestav – gerne en, der kan slås sammen. Det kan være en stor hjælp, når man skal passere vandløb uden at få en vådsok!

Rejsemåder
Den letteste måde at komme til at fiske i Sydgrønland ved llua elven er at booke en færdigpakket tur hos Atlantik Travel. De har en færdigpakket tur under navnet ”Camp Char”. Her er alt timet og tilrettelagt på bedste vis. Man skal faktisk bare møde op i lufthavnen og have pakket efter den pakkeliste, man får ved bookningen. Turen koster ca. 15.000 kr. for 8 dages godt fiskeri, og det må siges at være rimeligt, når alt – selv fisketegn – er inkluderet. Man kan ikke selv gøre det billigere. Se mere på www.atlantiktravel.com

Vores tur var en kombineret fiske- og vandretur, og derfor havde vi selv tilrettelagt den. Allerede om vinteren havde vi kontaktet Grønlands Turistbureau og fået foretaget bookninger af fly, sejlads fra Narsarsuaq til Ipiutaq, fra Ipiutaq til Igaliko og fra Igaliko tilbage til Nasarsuaq.

Vi bestilte selv logi hos Agathe og Kalista i Ipiutaq, medens resten af turen dvs. fly, sejladser og ophold blev bestilt gennem Grønlands Rejsebureau www.greenland-travel.dk Sjældent har vi fået så god information og service. Den hjælp og information, vi fik fra Lars Thorning fra Greenland Travel, var bare super!

Flyveturen foregik nonstop fra København til Nasarsuaq og retur med Air Greenland. Man kan godt nok flyve billigere via Island, men hvorfor ikke støtte grønlænderne og så flyve direkte? Al sejlads mellem steder foregår med firmaet Blue Ice Explorer, og her er det igen en franskmand, der er på spil, nemlig Jacky Simoud. Der er styr på sejladser og afhentninger, men Jacky har også været her i mange år. Fisketegn sørgede jeg selv for ved at gå ind på nettet under www.visitgreenland.dk – her er en vejledning. En uges fisketegn koster 200 kr., og en hel måned koster 500 kr.

På min tur rundt i Sydgrønland traf jeg flere gange på en ivrig fransk fluefisker. Sidste gang jeg så ham var, da min kone og jeg vandrede ind igennem den smukke Blomsterdal ved Narsarsuaq for at komme ind til gletcheren. Elven i Blomsterdalen så rigtig god ud, og jeg kunne se, at den franske fluefisker fiskede nogle rigtig fine høller. Her var altså atter en fiskemulighed i vidunderlige Sydgrønland.    

Kommentar