Nicolai Ulrik Hansen
Af: Redaktør 21.01.14 12:14:00

Hold øje med vægten…

Overskriften skal ikke tages bogstaveligt, men som seriøs sportsfisker finder jeg det naturligt, at vægt og vejning er en del af min hobby.

Andre praktiserer et fiskeri helt uden tanke på vægt og vejning, og selvom det er en forløsende og besnærende tanke, så har jeg endnu ikke forenet mig med det at lægge vægtene på hylden.

Hvorvidt man vælger at gøre sig afhængig af vægte, og hvor meget en given fisk vejer, er heldigvis helt op til én selv.

Fiskens vægt i lystfiskeriet er mange ting. Det er pralerier, jagten på drømme og rekorder, personlige mål og tilfredsstillelse eller bare ren dokumentation.

Jeg er vokset op med alle typer vægte i mit eget fiskeri. Det hele startede med, set i bakspejlet, virkelig ringe fjedervægte, som blev brugt i en årrække. De var bl.a. af typen med indbygget målebånd, og alene prisen burde have ansporet mig til at finde noget andet. Fjederen var derudover af så kraftig og kort en type, at den umuligt kan have været særlig præcis. Men som ivrig og meget ung juniorfisker var det en start.
Bedre fjedervægte blev det næste naturlige valg.

Priser på forskellige vægttyper har frem til i dag altid favoriseret fjedervægten til den almindelige bruger, uanset om man var kystfisker, medefisker eller noget helt tredje.

Efterhånden presser digitalvægten dog på som et alternativ til fjedervægten eller som regulær afløser.

Det gælder også for mit eget fiskeri, hvor jeg hidtil har benyttet Salters Super Samson vægte i både 2, 5, 10 og 20 kilos versionerne. Optimalt set ved man jo aldrig, hvad man fanger på sine ture, så det har været kutyme for mig at medbringe flere af versionerne. Det har derfor været attraktivt for mig at kigge efter en mere alsidig vægt, der pålideligt kunne håndtere flere forskellige situationer.

Nøjagtighed, præcision og repeterbarhed
Ovenstående er begreber, som det er værd at kende, når man kigger på vægte.
En vægt kan sagtens være nøjagtig, men ikke præcis. De to begreber er nemlig vidt forskellige. Vejer man f.eks. et certificeret 10 kilos lod ti gange på en egnet vægt, og vægten alle 10 gange viser 9,5 kg, så er vægten nøjagtig. En præcis vægt ville derimod vise 10,0 kilo ved hver vejning. Eksemplet er naturligvis groft simplificeret, men et godt eksempel på at uanset hvilken vægt man har, så er det en god ide at tjekke den regelmæssigt.

Statskontrollerede vægte findes på både posthuse og i supermarkeder, og man kan jo benytte sig af dem, når man er der. Har du f.eks. købt en tungere genstand i supermarkedet eller hentet en pakke på posthuset, så gå lige omkring vægten og skriv vægten ned. Når man så kommer hjem, kan man veje samme genstand på sig egen vægt og sammenligne med vejetallet fra den kontrollerede vægt.

Repeterbarhed er et udtryk for den variation, der forekommer over et antal af vejninger af den samme genstand. Det er indlysende, at jo lavere variationen/afvigelsen er, desto bedre performer vægten. Repeterbarhed er ikke et begreb, der normalt betænkes eller informeres om, når man taler om fiskevægte. Man kan jo selv forsøge med nogle forskellige vægte, hvis man står for at skulle vælge en ny. Vej samme objekt x antal gange for at få en ide om graden af variation/afvigelse.
En lav repeterbarhed er i mine øjne fuldt ud lige så vigtig at tage i betragtning som både præcision, nøjagtighed og alle de andre krav, man bør stille til en vægt.

Ønsker man at gøre mere ud af det, kan man konsultere diverse internetsider omhandlende statistik, eller man kan vælge at indtaste sine opnåede værdier i Microsoft Excel, som kan lave disse beregninger på et talsæt.

Typer af vægte
Fjedervægt

Fjedervægten er den absolut mest gængse vægt i Danmark, og den findes i et væld af forskellige designs, udformninger og priser.

Den første fjedervægt blev udviklet af Richard Salter tilbage i 1770. Navnet er der måske nogen, der genkender, da Salter vægte også den dag i dag er meget populære. Salters ”Super Samson” fjedervægt er eksempelvis en legendarisk vægt, der i årevis har haft en fast plads hos mange sportsfiskere.
Helt basalt fungerer den i følge ”Hookes lov” ved, at den kraft, der er nødvendig for at forlænge fjederen, er ligefrem proportional med den distance, fjederen bevæger sig fra sit udgangspunkt. Af samme årsag er skaleringen på en fjedervægt altid inddelt i ens sektioner af f.eks. 10, 25 eller 100 g.

Fjedre er lavet af metal og kan derfor i nogle tilfælde ruste eller blive ”metaltrætte”. Det er et problem, man naturligvis skal være særdeles opmærksom på, for i grove tilfælde vil nøjagtigheden ikke være til at stole på efterfølgende.

Når jeg omtaler rust i forbindelse med fjedre her i stedet for under for/imod, så er det fordi, det kan være et problem, især med vægte/fjedre af ringe kvalitet. På den anden side er mine Salter Super Samson vægte ikke synligt rustne på eller omkring fjederen, og flere af dem har mere end 10-12 år på bagen.

Det taler for fjedervægten
Fjedervægtene er praktisk i brug, og stort set alle kan betjene dem. De findes i et hav af udformninger i virkelig ringe kvalitet til ingen penge til rigtig gode og præcise vægte, der koster lidt mere. Mange fjedervægte er af en beskeden størrelse, og det er nemt at finde plads til en fjedervægt i de fleste fisketasker.

Fjedervægtene bruger ikke batteri og kan derfor aflæses alle steder og i alle situationer.

Derudover betyder fjedervægtens simple konstruktion, at det kun er få ting, der kan gå i stykker. Fjedervægten er heller ikke synderlig følsom over for ustabilitet og kan derfor benyttes med godt resultat om bord på turbåde og i småbåde.

Det taler imod fjedervægten
En teoretisk ulempe ved fjedervægten er, at tyngdekraften kan variere lokalt. Dvs. en fjedervægt kan veje samme emne forskelligt to forskellige steder. Det er dog kun en teoretisk ulempe, og jeg tvivler på, at man vil kunne opdage en forskel i daglig brug.

Temperaturen har derimod en faktisk indvirkning på fjedervægten. Metal opfører sig forskelligt afhængigt af, om det er koldt eller varmt. Det kan give svingninger i fjederens performance.

Vejret og manglende rengøring kan også medføre, at vægten eller dele af den ruster. En rusten fjeder betyder også svingende og dårligere performance.
Slutteligt falder en fjedervægt ikke i ”hak”, og kan derfor være svær at aflæse, idet den konstant vil fjedre lidt.

Normalt plejer jeg i tvivlsspørgsmål at ”runde ned” til nærmeste hele tal, såfremt fjedervægten svinger mellem to tal.

Digitalvægt
Digitalvægtene vinder mere og mere frem, efterhånden som de kommer ned i et attraktivt prisleje.

Langt de fleste digitalvægte fungerer ved, at en sensor måler en given belastning.

Efterhånden som belastningen trækker nedad, måler sensoren en ændring af modstanden. Denne modstand konverteres og vises efter nogen behandling i displayet.

Digitalvægte er elektroniske stykker udstyr, der benytter og udnytter moderne sensor-, elektronik- og computerteknologi.

Det taler for digitalvægten
En digitalvægt er praktisk. Alene af den grund at vejeområdet typisk er større end en tilsvarende fjedervægt, og man derfor oftest kun har behov for at medbringe én vægt. Forskellige typer myldrer frem på markedet, som efterhånden kan fremvise et betydeligt udvalg. De kendte mærker såsom Berkley, Salter og Rapala er alle at finde på markedet med flere modeller.
Et af mine klare argumenter for at vælge en digitalvægt er absolut, at man får en entydig aflæsning. Tallene falder ”i hak”, og vægten husker vægten således, at den pågældende vægt står i displayet et stykke tid efter vejningen. Vægten sår ikke tvivl ved at fjedre op og ned, og udfaldet kan ikke diskuteres.

Hård konkurrence på markedet betyder faldende priser på almindelige digitalvægte.

Det taler imod digitalvægten
En digitalvægt kræver batterier for at kunne levere et vejetal. Det gør den naturligvis sårbar, for som bekendt ophører alle batterier med at fungere på et tidspunkt. Det betyder, at man kan stå med sit livs fisk og en vægt, der strejker. Det er bestemt ikke en situation, jeg ønsker at befinde mig i.
Svær at håndtere i bølgegang grundet udsving. Det er svært at holde armen i ro, når en båd ruller på havet.

Prisen på digitalvægte af god kvalitet er stadig høj, og priser på 1.000 kroner eller derover er ikke sjældne.

Bismervægt
Bismervægten er i al sin enkelhed en balancevægt, som karakteriseres ved, at man bruger et lod med en kendt vægt til at fastslå vægten af, i dette tilfælde, fisk. Når loddet med den kendte vægt og fisken er i balance, kan vægten på fisken aflæses på balancestangen.

Bismervægten blev hurtigt forkastet til mit almindelige lystfiskeri. Den er fremragende at have liggende i småbåden eller bruge om bord på turbåden, men her stopper det praktiske også.

Det taler for bismervægten
Meget robust og præcis vægt. Kræver ikke batteri. Meget simpel konstruktion, der ikke bliver dårlig med alderen. Oplagt at have liggende i småbåden. Vægten, du finder på alle seriøse turbåde.

Det taler imod bismervægten
Bismervægtens egenvægt betyder, at det ikke er en vægt, man render rundt med i fisketasken. Den er tung og uhåndterlig på grund af den lange balancestang.

Prisen er ofte over 1.000 kroner for en bismervægt, der kan veje max. 10 eller 30 kg.

Findes der én vægt der kan det hele?:
Ja og nej! Det hele kommer an på, hvor bredt dit fiskeri spænder, og hvor det bedrives. Fisker man kun én type fiskeri, for eksempel kystfiskeri, ja, så er det ikke umuligt at finde en kompakt vægt af enten digital- eller fjedertypen, der performer tilfredsstillende.

Hvis man derimod også ynder både karpefiskeri og småbådsfiskeri, så bliver det et stort kompromis kun have én vægt.

Når man læser, hvad der er skrevet for og imod de enkelte vægttyper, er det indlysende, at såfremt det at veje fisk er noget, man tager seriøst, ja, så bliver det svært at opfylde alle de krav, man måtte have.

Mange vil med fordel have flere forskellige vægte af flere forskellige typer og med forskellige vejeintervaller, som der så kan veksles imellem, afhængig af hvor fisketuren går hen.

Fiskerekorder og vægte
Når det kommer til deciderede rekorder, har den benyttede vægt og måden, hvorpå den er brugt, naturligvis også meget at sige.

Det danske rekordudvalg, www.fiskerekorder.dk, der vurderer og godkender ansøgninger om nye danske rekorder, har derfor også taget stilling til brug af forskellige typer af vægte, hvordan og hvor de bruges og hvilke krav, der skal overholdes.

Som en naturlig ting skal fabrikat og model altid oplyses. Anvender man en vægt, der ikke er statskontrolleret, skal man medsende enten vejecertifikat eller den pågældende vægt.

Er den benyttede vægt en fjedervægt, skal den altid medsendes.
Ved vejning om bord på en båd skal der altid benyttes bismervægt. Ligger vægten mellem to vejetal, skal der rundes ned til den laveste vægt af de to aktuelle.

Ved anvendelse af andre vægttyper skal vejningen foregå på land.
Uden at kende den konkrete årsag er mit bedste bud, at en bismervægt er den vægttype, der på bedste vis formår at minimere de bevægelser, en båd kan afstedkomme under vejningen.

Derudover skal den anvendte vægt og fiskens størrelse stå i forhold til hinanden. Det betyder, at hvis man ønsker at veje en meget lille fisk, så er det ikke en 25 kilos vægt, man skal bruge.

En skalle på ét kilo vejes derfor bedst på en 2 kilos vægt eller alternativt en 5 kilos vægt. Med de digitale vægtes ankomst kan der dog udmærket findes alternativer, der f.eks. kan garantere vejning med 20 grams interval op til hele 25 kilo.

Bjarne Lehné der er formand for rekordudvalget bekræfter, at bismervægten er den vægttype, der vil være bedst at benytte under alle slags forhold. Ikke mindst om bord på en båd, hvor der kan forekomme både rulninger og krængninger. Man bør dog huske på at runde ned, såfremt vægtangivelsen står mellem to tal.

Bjarne fortsætter: ”Rekordudvalget anbefaler i øvrigt alle at få vejet deres potentielle rekordfisk på en statskontrolleret vægt, som blandt andet kan findes på posthuse og i mange forretninger og supermarkeder”.

Bjarne har også en lærerig historie, som understreger vigtigheden af at vælge den rigtige vægt: ”Jeg har selv en båd, jeg fisker fra. For mange år siden brugte jeg Samson vægte og senere en digitalvægt fra Rapala. Alle med samme resultat. De mindre fisk kunne variere med +/- 0,5 kg og fisk mellem 5-10 kilo kunne variere med helt op til +/- 2 kilo, alt afhængig af hvordan båden rullede. Selvsamme vægte var endda 100% nøjagtige, hvis de blev anvendt på land!”.

Personligt ville jeg dog aldrig gå på kompromis med mine egne værdier og dræbe en rekordfisk udelukkende for at få den vejet på en statskontrolleret vægt.

Jeg ville veje den potentielle rekordfisk med den vægt, jeg nu en gang havde med alle de forholdsregler, jeg kunne tage, og så måtte rekordanmeldelsen komme i anden række.

Vægte til konkurrencebrug?
Enkelte af markedets vægte er, hvad der kaldes godkendte til konkurrencebrug. Jeg har ikke kunne fastslå, hvad der kræves, for at en vægt kan godkendes til konkurrencebrug, men jeg er bl.a. stødt på modeller fra Rapala og Berkley.

I mine øjne er en sådan ”godkendt til konkurrencebrug” stempling, da med til at gøre et produkt mere troværdigt, men de modeller, jeg har kigget nærmere på fra hhv. Berkley og Rapala, har ikke specifikationer, der adskiller dem nævneværdigt fra andre gode kvalitetsmærker og modeller.

Et eksempel er en usikkerhed på 25 gram på en 8 kilos vægt, hvilket ikke adskiller den fra f.eks. Salters Super Samson fjedervægte.
Så selv om en vægt er mærket med ”godkendt til konkurrencebrug”, så vær opmærksom på vægtens specifikationer, og hvad den skal bruges til.

Mit valg
Mit valg af fiskevægte er faldet på to digitale vægte, som jeg fremover kombinerer med mine Salter Super Samson fjedervægte.

Førstevalget blev en Salter Electro, der kan veje op til 25 kg, og derudover har jeg en mere kompakt Berkley digitalvægt, der vejer op til 23 kg.
Salter Electro er valgt, da den regnes for noget af det ypperste på markedet for digitale fiskevægte. Alene det faktum, at der findes både manual og specifikationsblade til vægten, borger for kvaliteten.

Vægten forsikrer at kunne veje præcist indenfor +/- 20 gram, hvilket er imponerende for en vægt, der kan veje op til 25 kg.

Til de fleste øvrige digitalvægte, jeg kiggede nærmere på, var det umuligt at finde specifikationer og dermed konstatere, hvor præcise de var.
Er disse ting ikke oplyst, formoder jeg, at det er, fordi præcisionen ikke er imponerende. Det er da også tydeligt at se på markedets udvalg, at pris og hvorvidt man oplyser specifikationer hænger tydeligt sammen.

Seks gode vejeråd
1. Vælg en vægt af god kvalitet.
2. Vælg en vægt, hvis skala passer godt overens med den fisk, man ønsker at veje. Det er f.eks. ikke bedste vejestil at veje en 100 grams skalle på en 25 kilos fjedervægt.
3. Skal fisken genudsættes, så gør dit yderste for at beskytte fisken under vejningen. Der findes et godt udvalg af vejeslynger og lignende til større fisk, hvorimod mindre fisk meget vel kan vejes i en glat plastpose.
4. Sørg for at have kroppen i balance og udfør vejningen med mest mulig ro i kroppen.
5. Vær opmærksom på, hvor du befinder dig. Har du ikke fast grund under fødderne, er det ikke sikkert, at digitalvægte og fjedervægte performer fejlfrit. Fortilfælde er f.eks. dokumenteret om bord på både.
6. Er du i tvivl om aflæsningen af vægten, eller står den og svinger mellem to tal, så rund ned til nærmeste sikre tal.

Kommentar