spinfiskeri_efter_pighvar

Brændingspighvar på spin

Næstefter helleflynder er pighvar den største fladfisk, som kan fanges i Danmark. Man må nok betegne en helleflynderfangst i Danmark som held, hvorimod der kan fiskes målrettet efter pighvar med relativ god succes.

Hvor fisker man efter pighvar?

Øresund, Storebælt, Langelandsbæltet, Lillebælt og Djursland – alle steder med kraftig strøm og gerne hård grusbund optræder pighvarren i større eller mindre mængder. Det sidste nye er langs vestkysten, hvor der inden for de sidste par år er fanget pæne mængder af pighvarrer, og de bliver større for hvert år.

Uafhængige rygter siger, at der er fanget flere pighvarrer mellem 6-8 kg direkte fra kysten. Personligt er den største, jeg har set fanget, på 4,1 kg.
Fra Blåvand Fyr i syd til Hvide Sande i nord ligger der pighvarrer langs stranden. De steder, som er lette at køre til, er selvfølgelig mest besøgt så som Vejers Strand, Børsmose Strand og Grærup Strand. Men er man villig til at gå lidt fra bilen, kan man få flere kilometer ufisket strand for sig selv.

Nord for Hvide Sande fanges der også pighvar. Helt op til syd for Hanstholm ved jeg, at der er fanget pighvar. De bedste steder er, hvor der er en bred strand, som giver en lang brænding, og ikke for stor dybde for tæt på land. Faktisk en god beskrivelse på en fin badestrand. Her er Google Earth et godt redskab for at finde lige præcis dit super hotspot til pighvar.

Hvornår er det pighvar sæson?

Afhængig af vinteren så fanges de første pighvar sidst i april først i maj måned. De trækker ind på det lave vand for at æde sig en pukkel til. Mange af de store pighvarrer (1,5 kg – 4 kg) er hunner og har rogn i sig. Hen omkring Sankt Hans forsvinder de store pighvarrer, når de trækker ud på dybere vand for at gyde. I august, september og oktober kan der igen fanges pighvarrer inde på det lave vand, dog optræder de i mindre mængder end om foråret.

Hvordan fisker man pighvar?

Tidspunkt: Ved vandvending har pighvarren en hugperiode, og på kort tid kan der gøres store fangster på et stræk, som man har fisket i flere timer og dømt fisketomt. Der er en tendens til, at fiskeriet er en smule bedre ved højvande/vandvending, det vil sige 1 time før højeste vandstand til et par timer efter. Så har man muligheden, er det en god ide at køre efter at være på fiskepladsen lidt før højvande. Men ingen regel uden undtagelser. Jeg har fanget pighvar under alle tænkelige forhold, også ekstremt lavvande.
Vinde fra øst eller stille vejr i en længere periode er det bedste pighvarvejr, fordi vandet bliver plumret/beskidt, hvis det har blæst for kraftigt, og brændingen kan som bekendt blive ret kraftig langs vestkysten.

Agn til pighvar fiskeri

Mange tror, at pighvar kun spiser tobis, og derfor fisker de kun med tobis som krogagn. Først på sæsonen er der ikke rigtig kommet tobis ind til kysten, og pighvarren må så tage, hvad der byder sig. Langs vestkysten er det rejer, krabber, mindre fladfisk, kutling og hundestejler. Mindre agn er mere effektivt først på sæsonen. Lidt længere hen på sæsonen dukker der også tobis og brisling op i maverne på de flade, og nu må man gerne gå op i agnstørrelse på sin krog.

Naturlig agn er og bliver det bedste valg til pighvar. Sild, hornfisk, makrel, den hvide underside af en fladfisk og selvfølgelig tobis er alle gode til pighvarrer.

Af kunstagn er der fanget pighvar på spinner, flue, Gulp Tobis og pirk/blink og selv bruger jeg et tackle med naturlig agn på en lille trekrog, og som synk bruger jeg en kystpirk med krog på. På denne hugger 2 ud af 10 pighvarrer, og skrubberne elsker pirken.

Grej til fiskeri efter pighvar

Almindelig kyststang på 9 – 10 fod med kastevægt op til 30-40 g er passende med et tilhørende spinnehjul. Fletline er at foretrække for at mærke det mindste hug.

Om man vil bruge enkeltkrog eller trekrog på sit tackle er en smagssag, bare den er stærk og sylespids. Købeforfang er brugbare, dog er det nødvendigt at udskifte krogene, da de ofte er af tvivlsom kvalitet. Da pighvarren jager med synet, vil spinnerblade og perler på forfanget øge fangsten markant.

Hug, fight og landing

En gang imellem hugger pighvarren så hårdt, at den næsten river stangen ud af hånden på en. Men ofte stopper ens tackle som om, det er et bundbid. Men det er yderst sjældent, at man sidder fast i bunden. Det er næsten altid en flad, som har inhaleret krogen og ligger suget fast til bunden.

Pighvarren har en kæmpe mund og ligger på lur og venter på, at der kommer noget spiseligt forbi. Så åbner den munden, og byttet bliver suget ind i gabet.

Lige efter modhugget kan det føles som bundhug, men med et konstant pres vil pighvarren lette fra bunden, og den kan nu presses ind mod land. Når den først er lettet fra bunden, følger den med ind mod land. Dog kan den godt lave et flugtforsøg inde på det lave vand. Hvis det ikke lykkes for den at komme fri af krogen, vil den igen lægge sig fast på bunden. Her er det, at de fleste pighvarrer bliver mistet. Krogen bliver ofte rykket ud af kæften på fisken, hvis man forsøger at kane fisken op på land. Det bedste er at træde på pighvarren for derefter at få et godt greb enten i munden eller i gællen og bære fisken op på land.

Når heldet er med en, og man har fået fisk på tasken, er det vigtigt at behandle fisken korrekt, så den også er en nydelse på middagsbordet, når man kommer hjem. Temperaturen kan godt blive temmelig høj på stranden i solskin en majdag. En fin pighvar, som har ligget i en plastpose i et par timer i bilen, er lige til at smide ud, når man kommer hjem.

En kølebox med fryseelementer eller plastflasker med frossent vand klarer den opgave til ug, og fisken kan holde sig frisk i mange timer.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse