havmedetur på Langelandsbæltet
Af: dennishansen 14.11.19 13:04:01

Årets sidste havmedetur på Langelandsbæltet

Søndag d. 10/11 2019 Afholdte Nakskov Sportsfiskerforening årets sidste havmedetur på Langelandsbæltet. Turen blev sejlet fra Onsevig, men denne gang med skibet Neptun.
På turen var der 12 deltagere, som alle havde en fin dag på vandet. Vejret kunne der bestemt ikke klages over på denne dag, da efteråret viste sig fra sin allerbedste side, med svag vind og sol hele dagen.
Fiskeriet var der hellere ikke en finger at sætte på, der blev fanget fint med flotte fladfisk fordelt over hele dagen. En sjov ting var, at der på turen blev fanget rigtig mange Hvillinger og Ulke, hvilket ikke ses så ofte. 
Dagens samlede resultat blev 158 fladfisk med hjem til de 12 mand. 

Dagens tre største fisk blev fanget af følgende: 

1. Brian Jørgensen. 1,094kg. 

2. Børge Thorsen. 1,056kg. 

3. Tor Bentsen. 1,036kg.

På billedet af dagens tre vindere ses fra venstre af: Brian Jørgensen, Børge Thorsen og Tor Bentsen.

Kommentar