find forsikring
vertikal_jigging

Vertikal Jigging

Henrik Larsen fra Team Ivertic giver en grundig indføring i fiskeriet efter de store sandart ved brug af metoden vertikal jigging.

Båden glider stille gennem vandet, mens jeg nærmer mig foden af en af søens skrænter. Det er tidligt om morgenen, og solen har ikke rigtigt fået magt endnu. Øjnene er ufravigeligt fokuseret på ekkoloddets aftegninger af bund og dybde. Den ene hånd er klar til at frikoble spolen på multihjulet, og den anden styrer kursen med elmotoren.

Pludselig tikker det første gode ekko frem på skærmen. Båden bremses, og jiggen sendes ned i dybet til den intetanende sandart. Et nøk med stangspidsen efterfulgt af en pause og så et nøk igen – så mærker jeg suget fra en fisk, der hårdt og ukritisk har indtaget jiggen. Fighten er kort, men ganske intens, og på det lette grej får fisken virkelig lov til at spille med musklerne. Fisken bliver landet, krogen løsnet, og sandarten bliver sendt retur – endnu en god dag på søen har taget sin begyndelse.

Metoden hedder vertikal jigging og har vist sig hamrende effektiv til at overliste kræsne rovfisk med. Særligt er metoden henvendt til sandarterne, men både gedder og aborrer har det med at blande sig i fangsterne. De seneste par år har teknikken vundet større og større indpas her i landet, og inspirationen fra det kontinentale fiskeri er blevet finpudset og raffineret til skandinaviske forhold.

Læs hele artiklen i det nye nummer af Fiske Avisen, der kan købes hos din grejhandler, bladkiosk eller i abonnement her på siden.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse