find forsikring
onsevighavn

Syddansk Mesterskab i fladfiskeri

Onsevig Havn er kendt af mange lystfiskere, der i stort antal tager ud med havnens lystfiskerskibe, ligesom et stigende antal lystfiskere kommer med deres båd på trailere, netop denne gruppe har havnen lavet bedre forhold til. Havnen har nu Lolland-Falsters bedste og bredeste rampe for udsætning af trailerbåde i alle størrelser, I de kommende måneder vil der yderligere blive lavet en flydebroer ved rampen således, at der bliver en havn i havnen, og dermed let og sikkert at udsætte båden. 

Formanden for Onsevig Havns bestyrelse Karsten Paaske Nielsen udtaler:
– Det er vores klare mål at positionere Onsevig Havn som værende lystfiskernes foretrukne udgangspunkt på Lolland-Falsters, vi har spurgt brugerne om, hvad der skal til for at lave det bedste af det bedste, for udsætning af deres både. På baggrund af disse tilbagemeldinger har vi så skabt et nyt anlæg, der bliver Lolland-Falsters bedste. Fiskeri har og vil altid være vigtigt for havnen. Tidligere var det registrerede erhvervsfiskere, nu giver fiskeriet levebrød for lystfiskerskibene, som vi har fire af i havnen, siger formanden og fortsætter: 

– Vi vil gøre det endnu bedre, havnens fremtid ligger indenfor en bred vifte af fritidsaktiviteter og her er lystfiskeriet af stor vigtighed, derfor introducerer vi nu ”Syddansk Mesterskab i Fladfiskeri”.

– Det er vores håb at mange vil deltage, vi vil lave det som et weekend stævne, hvor der også vil være plads til det sociale. Vi har allieret os med Poul-Erik Hagemann der driver hjemmesiden Gadusn.dk, fra havnen har vi et stort netværk til fiskeklubber, som i stort antal tager ud med vores skibe, men vores netværk blandt trailerbådene er ikke så stort, det har Poul-Erik. Siden stævnet er annonceret på Internettet har vi modtaget 50 tilkendegivelser om deltagelse og det endda ½ år før stævnet starter, det viser at vi åbenbart udfylder et tomrum der har været blandt lystfiskerne. Tilkendegivelser ikke ensbetydende med tilmelding, men det ser ud til at det kan blive et kanon stævne.
Med de aktiviteter vi har igangsat omkring tiltrækning af lystfiskere har vi også gjort vores for at understøtte de lokale visioner om at udvikle kystturismen, vi har bl.a. introduceret en ny hjemmeside www.onsevighavn.dk hvor besøgstallet overstiger vores forventninger.

Interesserede kan læse om stævnet på Havnens hjemmeside og Gadusn.dk

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse