find forsikring
joergen_larsson_89cm_7_02_kg_sandart

Svenske metoder til hollandske storsandarter

Vertikal jigging efter de store pelagiske sandarter er en metode, der har revolutioneret sandartfiskeriet i Sverige. Når det gælder antal fangede fisk kan det traditionelle vertikale jigging nær ved og på bunden være mindst lige så produktiv, men når sandarten først er lokaliseret og fisket efter i de frie vandmasser, så er den gennemsnitsstørrelse på sandarterne bemærkelsesværdigt større.

Udover at få testet nyt grej, var et hovedformålene at få afprøvet de svenske metoder i hollandsk fiskevand, da Westin konsulenterne Luc Coppens og Jörgens Larsson mødtes til fire dages sandartfiskeri i Holland.

De første to dage bød, på grund af en storm, ikke på meget fisketid i den flod, som var målet for fiskeriet. Floden er kendt for hvert år at have et par korte perioder, hvor der bliver fanget meget store sandarter ved hjælp af vertikal jigging nær bunden.

Luc og Jörgen fangede i alt 30 sandarter, men de store sandarter var ikke samarbejdsvillige og alle fiskene lå i intervallet fra 1 – 3 kg. Den nye 15 cms Westin Twin Teez monteret på 20 grams Westin Round Up jigheads fungerede rigtig godt i farverne Striped Lime, Striped Emergency, Slime, Baitfish og Old Gold.

De to sidste dage blev fiskeriet henlagt til en stor sø, hvor Luc og Jörgen forsøgte at finde de større sandarter med pelagiske jagtvaner. De fandt jagende sandarter i den øvre del af vandsøjlen i området 3-10 meter ude over 20-30 meter vand.

Den store 20 cms Westin Twin Teez monteret med et 30 grams Westin Round Up jighead viste sig at være giftige. Flere af farverne fangede fisk, men de fleste af huggene var forsigtige indtil farven Confused Tomato blev testet i øvrigt sammen med den lille rattlestick, som er inkluderet i pakken. Denne kombination fik tændt sandarterne og huggene blev mere aggressive.

Det blev til 13 pelagiske sandarter i alt og størrelserne var imponerende. Ti fisk var over 74 cm og den største målte 89 cm, 7,02 kg. 

Testen af den ”svenske metode” var en øjenåbner for Luc Coppens. Ifølge ham betød gennemsnitsstørrelsen, at det var noget af de bedste fiskeri han har oplevet i sit hjemmevand i løbet af de seneste ti år!

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse