find forsikring
david_thormar_35kg_kongetobis

Storørreder ved sæsonafslutning

Ved de sydsvenske kyster slutter ørredsæsonen I midten af september. I ugerne optil afslutningen skal der ofte kæmpes for at finde fiskene, men når det lykkes, kan fiskeriet være rigtig godt med chance for nogle alvorligt store fisk.

Einar Gjaldbæk og hans søn David Thormar fra Kinetics Test Team havde en del ture, før det for alvor lykkedes at finde fiskene i år. Fredag d. 11. september kom der hul på bylden. På et Magic Minnow Sømmet i Pattegris farven (pink og hvid) landede Einar en smuk og velkæmpende 2,5 kilos fisk, mens David måtte nøjes med en mindre fisk.

Dagen efter havde Einar tid til en halv dags fiskeri i Sydsverige, og hans ihærdighed blev for alvor belønnet da han landede hele 9 havørreder. Desværre var der ingen større fisk i mellem.

Om søndagen var David atter med på tur. Han valgte at fiske med en stor Magic Minnow Kongetobis, der blev fisket med langsomt vuggende gang hen over lavt vand. Denne teknik viste sig at være dødelig effektiv for en flot 3,5 kilos ørred, der blev dagens største. En fin ørred på 2,3 kilo lod sig ligeledes friste af samme teknik og agn.

Der var dog endnu større fisk på pladsen og med lidt held havde Einar vundet familiekonkurrencen. Han fiskede også med en Kongetobis, da en stor ørred på over 5 kilo angreb agnen. I stedet for at stikke af sted i et udløb valgte fisken at svømme i højt tempo ind mod Einar, før den sprang helt fri af vandet lige foran ham. Den slags manøvrer er et af de mest feje tricks en storørred mestrer og det gik hverken værre eller bedre end at krogholdet røg. Det blev ikke til nogen monsterørred til Einar, men sikke en oplevelse!

Ørredfredningen ved de sydsvenske kyster varer indtil 1. januar, så det varer en rum tid før Einar atter får chancen for en sydsvensk storørred.

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse