find forsikring
junior_vinder_hornfiskefestival2014

Stor succes på Samsø igen i år

Deltagerantallet til hornfiskekonkurrencen var i år 121 deltagere, en fin forøgelse i forhold til sidste år. Deltagerne kom fra nær og fjern, og folk fiskede hornfisk med stor iver og ihærdighed.

I tillæg kiggede mange hundrede tilskuere forbi Langør Havn til Storrygershow med Jan Gildam og Gordon P. Henriksen, rusetømning ved Naturskolen, instruktion i hornfiskeri ved Danmarks Sportsfiskerforbund, ravslibning og naturture. Desuden var der summende aktivitet ved Langøre Smokehouse og ved boderne med kunsthåndværk og lokale kulinariske specialiteter, alt samme krydret med livemusik i teltet på havnen i Langør. Røretanken var endnu en gang et kæmpehit blandt de mindste.

Hornfiskekonkurrencen
Selve hornfiskekonkurrencen ”Samøs længste horn” blev igen en succes med masser af flotte fangster og tæt løb mellem de længste tilmeldte fisk. Deltagerne var en fin blanding af lokale og tilrejsende fra hele landet, og et par tyskere og amerikanere havde endda fundet vej til den dejlige ø og deltog i konkurrencen.

Voksenkonkurrencen blev vundet af Per Balle med en flot hornfisk på 80,4 cm efterfulgt at Thomas Rasmussen og Søren Nielsen med fisk på henholdsvis 79,4 og 78,3 cm.

Juniorkonkurrencen blev vundet af Morten Laursen med en hornfisk på 76,5 cm efterfulgt af Victor Rud Førsterling og Mathias Krei med fisk på henholdsvis 74,5 og 73,4 cm.

I børnekonkurrencen var det Simon Toft Juhlsgård, der løb med sejren. Hans fisk på 69,6 cm var nemlig lige akkurat 6 mm længere end den fisk, Jakob Henriksen vandt sin andenplads med. Anders Stenild kunne stolt indkassere præmierne for sin tredieplads.

Til Hornfiskefestivalen vægter man børn og juniorer lige højt, og i alle kategorierne var der massere af fede præmier fra Abu Garcia, Berkley, Gulp, Fiske Avisen, SmokeItAll, Silkekrogen, Fiske & Fri, Samsø Musikfestival og Færgen.

Gordon P. Henriksen var konferencier og vært og havde fornøjelsen af at overdynge konkurrencevinderne med alle goderne, som de knap kunne bære ned fra scenen.

Stor opmærksomhed
Under festivalen var der stor pressedækning. Blandt andet var Fiskemagasinet fra DK4 og Fiske Avisens chefredaktør på pletten for at dække begivenhederne, og desuden var filmmager Niels Vestergaard mødt frem for at lave en kort YouTube film om festivalen. Den forventes klar om en lille måneds tid.

Et kæmpestort tak fra arrangørerne til alle deltagerne, samarbejdspartnerne og alle de interesserede fremmødte til dette års Hornfiskefestival.

Vi glæder os allerede til at gentage succesen næste år!

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse