find forsikring
karusse_aaret_2013_lasse_hojrup

Specimenfokus: Karusseåret 2013

En fiskesæson med fokus på store karusser er gået. Her deler vi i et tilbageblik de mange oplevelser, erfaringer og fangster, som sæsonen bød på.


2013 skulle være året, hvor vi greb vores fiskeri an på en ny måde. I stedet for at fiske efter en masse forskellige arter i løbet af året, valgte vi at fokusere det meste af vores energi på én art – karussen. Dette gjorde vi, fordi vi følte, at en fuldkommen dedikation til en enkelt art i en længere periode ville give hele fiskeriet en bedre sammenhæng, rytme og charme og åbne op for muligheden for virkelig at gå i detaljer med de enkelte dele af fiskeriet. Dette håbede vi selvfølgelig også ville gøre, at vi kom i kontakt med nogle rigtig store eksemplarer.

Hvorfor karussen?
Grunden til, at vi valgte at fokusere på karusser, var, at vi de forgangne år havde dyrket mere og mere af dette fiskeri og derfor også havde en lille håndfuld vande med store karusser i. Fiskeriet er forholdsvis simpelt og kræver ikke den store økonomi hvad angår grej, hvilket passede os rigtig godt. Samtidig er det et fiskeri, der har godt af, at man kan lægge en del ture i de rigtige perioder.

Mål
Da vi først havde sat os fast på at fokusere på karusser, blev vi enige om at sætte nogle mål for året. Det overordnede mål skulle selvfølgelig være at fange en ny PR karusse, men vi syntes, det var vigtigt også at have andre mål, så det hele ikke kun skulle handle om kæmpefisk og for at gøre det hele lidt sjovere. Før årets start havde vi i alt fanget fem karusser over de magiske 2 kg. Min PR var på 2,125 kg, mens Jeppes var 2,3 kg.

Således endte vi med disse to individuelle målsætninger:

Lasse:
– Ny PR karusse.
– 1,5+ kg karusse fra 4 forskellige vande.
– 1,5+ kg sommerkarusse.
– 35+ karusseture.

Jeppe:
– Ny PR karusse.
– 1,5+ kg karusse fra 4 forskellige vande.
– 1,5+ kg sommerkarusse.
– 1,5+ kg efterårskarusse.
– 25+ karusseture.

Samtidig ville vi gerne have flere 1,5+ kg karusser på land, end vi havde fået året før (17 stk.).

Læs hele artiklen om og Lasse og Jeppe nåede deres mål i Fiske Avisens december-udgave, som kan købes hos din grejhandler, bladkiosk eller i abonnement her på siden.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse