find forsikring
haarhvarre-med-claes

Rekordfisk til nybegynder

Jesper Larsen beretter i denne fangstrapport om ægte begynderheld.

Landet ligger sådan, at jeg ofte er ude i min nye Warrior (Ocean-seeker), og næsten hver gang har jeg en gæst med i båden.

Min nabo og gode ven Claes er en af dem, og det er for ham, der fik en fantastisk oplevelser. 
 
Claes er nybegynder i "faget" og har haft en del ture på Øresund i løbet af et år med turbåde og med lånegrej, dog ture uden gode resultater. Derfor var Claes meget spændt på sin første tur i Warrioren og blot to timer efter afgang udbrød han: "Vi har kun fisket to timer, og baljen er allerede halv fyldt."
 
To weekender senere (25. september ) kunne han lokkes med igen, da udsigten til makrel var der.
Vi sejlede tidligt og startede ved Kronborg og søgte lidt rundt, hvorefter vi kom over i Trykkerdammen. Ingen makrel og kun lidt spredte torsk, men pludselig sagde Claes, at der vist nok var fisk på, og op kom der en hårhvarre!. Straks udbrød jeg, at det var sku ikke hverdag man så sådan en og den var yderst sjælden.
Claes svarede promte, er den sjælden så skal den ud igen! Det var derfor kun med nød, at den blev målt til 20,3 cm og to stk foto blev det til, for den skulle jo hurtigt ud igen.
 
Det var først hjemme igen og foran min PC og søgen på nettet, at det gik op for mig, at denne hårhvarre var meget unik i form af sin størrelse, da de max bliver 25 cm, så den Claes fangede var altså et unikt eksemplar.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse