Foto: 
Poul Jeppesen
Af: Redaktør 10.04.12 09:14:00

Rejetackler til Gudenå-laks

Rejefiskeri - ikke noget for mig!
”Rejefiskeri er kun for pensionister i en havestol med plads til en bajer! Det passer ikke til mit fiskeimage! Jeg bliver aldrig rejefisker, det er for kedeligt!”. Nogenlunde sådan havde jeg det indtil 1. september 2011. Men efter at have hørt om laksefangster på høje tocifrede tal på årsbasis, så skulle det prøves ved Gudenåen, som er rejefiskernes mekka, og som i øvrigt er det eneste laksevand i Danmark, hvor fiskeri med rejer er lovligt efter indførelsen af de nye lakseregler.

Sikke en debut. Inden for en ½ time var der kroget tre laks i 4-6 kilos klassen, som alle leverede en vild fight, inden de desværre slap. Det gav uro i blodet, og dagen efter skulle der selvfølgelig følges op. Og det blev der med en flot laks på 7 kg. Jeg var blevet rejefisker. Inden september var gået, var det blevet til otte laks på land og fire mistede på ca. 10 ture.

En laksereje-ekspert
Men efter den første tur var det klart, at grejet skulle trimmes, så et besøg ved René hos Lystfisk.dk i Randers gav indblik i forskellige mulige rejetackler. Et af dem var lavet af en lokal fisker, Mogens Olesen. ”Han fanger rigtig mange laks,” bemærkede René. Og så var nysgerrigheden vakt. Mogens blev kontaktet, og der blev aftalt et demomøde ved åen først i oktober.

Han var på fiskepladsen, da jeg kom fem minutter efter aftalt tid, men gik søgende rundt med næsen nede i breddens sump. De fem minutters ventetid havde han brugt til at sende rejen over i en strømrende langs nogle buske. Der var straks kontakt, og kort tid efter sprællede en fin hunlaks på bredden. Den skulle fotograferes inden genudsætning, men den nye mobil var ved laksemodtagelsen gledet ud af en åben brystlomme – sådan lød historien, da jeg ankom. Så dokumentationen blev begrænset til nogle skæl i græsset og bekræftende udsagn fra tre spinnefiskere, som uden held havde pisket stykket igennem, inden Mogens begyndte. Mobilen fandt vi godt begravet nede i mudderet.

Mogens viste sig i øvrigt at være en alsidig og innovativ fisker. Medbragt havde han også en imponerende æske med farverige woblere, alle lavet på eget hobbyværksted. De bliver ikke brugt ret meget i Gudenåen, her er det rejerne. Men i norske og svenske lakseelve er det dem, der sikrer fangsterne. Ikke bare Mogens’ egne, men også mange andre fiskere er faldet for de inciterende bevægelser og stærke farver. Men som Mogens udtrykte det: ”Farverne er til fangeren, krogen til fiskene!”.

Et senere besøg på hans værksted forstærkede indtrykket af en sublim håndværker, der også lavede smukke dolke, bandt fine fluer og pt. var i gang med at trimme udstyret til trollingbåden, der i påsken skulle hente laksene omkring Møn. Værkstedet var klistret til med billeder af laksefangster fra ind og udland, så der kunne blive en historie om en innovativ og alsidig fisker, men det var jo rejeudstyret, det skulle handle om.

Rejetacklet
Rejer falder let af! På en kystfisketur blev det til en fiskesnak med en ligesindet. Rejefiskeri, det gad han ikke, fordi man hele tiden skal skifte rejer, der falder af krogen, især når de bliver trukket gennem grøden. Sådan var også min egen opfattelse, indtil jeg blev klogere. Faktisk kan rejer holde op til en halv time, hvis de ikke kontaktes og er monteret rigtigt. Det sidste er netop det, Mogens er ekspert i. Men det er han ikke ene om. Som på alle andre områder er kreativiteten stor, og når man begynder at lave research på området, finder man mange finurlige måder at sætte de små røde fangere fast på.

Læs mere om rejetacklerne i den aktuelle udgave af Fiske Avisen, som kan købes hos din grejhandler, bladkiosk eller her på siden.

Kommentar