outdoor2011

Outdoor 2011 i Aalborg Kongres og Kultur Center

Naturen er en unik oplevelsesarena, og det sætter Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fokus på med to store arrangementer, der byder på messe, underholdning, causerier, konkurrencer og information om brug af naturen sættes i højsædet i samarbejde med en lang række natur- og interessorganisationer samt videncentre.

Arrangementerne Outdoor 2011 – Natur, Jagt & Lystfiskeri og Oplev, Brug & Hjælp Nordjysk Natur 2011 gennemføres fredag 11., lørdag 12. og søndag 13. februar 2011, gennemføres som to sideløbende arrangementer.

Det nyeste i udstyr, tilbehør, beklædning og rejser på messe

I hal A, Aalborghallen, vil gæsterne kunne møde udbydere af stort set alt, hvad naturen-tusiasten, jægeren og lystfiskeren har brug for under udøvelse af deres aktiviteter i natu-ren inklusive services som rejser, rådgivning m.v. Der er foreløbig disponeret plads til cir-ka 50 udstillere i hallen, men med plads til flere. Langt over to tredjedele af de forventede udstillere har sikret sig stand.

For at understrege messens temaer, og for at give publikum en lille forsmag på, hvad naturen vil bringe i det nye forår, anlægges der flere steder i den store hal indendørs naturtableauer med miniskove, buskadser, åbne arealer samt små søer og åer. Table-auerne anlægges i samarbejde med Wagner Anlæg og Havedesign, Storvorde, Skov- og Naturstyrelsen Himmerland og Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland.

Outdoor 2011 – Natur, Jagt & Lystfiskeri er titlen på messedelen af arrangementet, som er udviklet på baggrund af erfaringer AKKC hentede på årets forårsmesse, som omfattede en specialsektor for jagt og lystfiskeri. Den efterfølgende evalueringsproces konkluderede, at der var basis for at arrangere en specialmesse for jægere og lystfiskere, men viste også, at de passionerede naturentusiaster var en interessant målgruppe.

Videncentre, interesseorganisationer, NGO’er og klubber i specialafdeling

I Hal B, Aalborghallens Foyer, vil publikum kunne møde repræsentanter fra en lang række videncentre, interesseorganisationer, institutioner, klubber, brancheforeninger m.v., inden for områderne natur, jagt og lystfiskeri. Mødes kan også repræsentanter fra kommercielle virksomheder, der byder på oplevelser, der er tæt forbundet med naturen.

Specialafdelingen har fået titlen Oplev, Brug & Hjælp Nordjysk Natur 2011, og der er ind-budt en lang række aktører, hvoraf mange har reserveret små og store standarealer.

Tæt program på to scener og udendørs alle tre dage

På en scene i Hal C, Aalborghallens Foyer, vil folk fra videncentre, interesseorganisatio-ner, institutioner, klubber, brancheforeninger m.v. fortælle om, hvad de står for, og hvad de beskæftiger sig med, i det arbejde de udfører som frivillige eller som medarbejdere.

Emnerne vil bl.a. omfatte miljø, naturbeskyttelse, bæredygtighed, energi, dyrevelfærd, dyrebeskyttelse, jagt og lystfiskeri, love og paragraffer. Dertil vil gæsterne kunne hente gode råd, med henblik på at færdes hensynsfuldt i naturen og lære at tage hensyn til dens flora som fauna. Råd der gælder for såvel den almindelige naturbruger som den passione-rede storbruger at naturen, jægeren og lystfiskeren.

– Det er os magtpåliggende, at alle indslag bliver præsenteret i form af causerier, let tilgængelige og inspirerende, så alle,  også de ledsagere og børn, der ikke har natur, jagt og lystfiskeri som passion, kan få glæde af at være med, siger John Nørgaard.

På den store scene i Aalborghallen, vil der blive gennemført konkurrencer, demonstra-tioner og underholdning med kendte og ildsjæle, der brænder for naturen og friluftslivet.
Bl.a. vil netmagasinet Lystfiskerliv.dk, Sportsfiskerforeningen Pirken, Aalborg og Aalborg Kongres & Kultur Center arrangere en åben fluebindingskonkurrence, Danish Open –Flytying. Som dommere optræder ni internationalt kendte fluebindere, som forud for kon-kurrencen selv vil vise deres talenter for fluebinding.

Udendørs kan gæsterne afprøve deres talent for fluekast og skydning. Skydning med flere våbentyper blandt andet bue og pil. Ude vil der også blive mulighed for at opleve et traditionelt samisk Lavvo telt på over 60 m2. Der kan skabes mulighed for at prøve at overnatte i Lavvo’en, som opvarmes med et stort bål i midten af teltet. Det er Baalteknik.dk, der indbyder. 
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse