find forsikring
soeren_nielsen_helleflynder_34_86kg

Ny dansk rekordflynder vejede 34,86 kg

Lørdag blev danmarksrekorden for helleflynder næsten fordoblet, da Søren Nielsen fra Esbjerg var med T248 Skagerak ude at fiske og fangede en flynder på små 35 kilo.


Helleflynderhugget fald omkring middagstid og Søren var ikke i tvivl om, at det var en god fisk, der havde hugget!

– Jeg har en gang fanget en torsk på 27 kilo, men jeg kunne med det samme mærke, at den her var noget større, og den trak som en vild, fortæller Søren Nielsen til tv2.dk

Han havde flere gange den store fisk så langt oppe i vandet under fighten, at han kunne se, at det var en helleflynder.

– Den lavede nogle voldsomme udløb, og jeg blev lidt bekymret, for jeg vidste, at min line havde en lille skade næsten nede ved krogen, siger Søren Nielsen.

Men missionen lykkedes og helt oppe ved overfladen kunne skippe Ole Jensen gaffe fisken og få rekorden indenbords.

– Jeg kunne godt se, at den var noget større end sådan nogle plejer at være. Men jeg gloede godt nok, da nålen landede på 34,86 kilo. Det er jo næsten det dobbelte af den tidligere rekord, siger Ole Jensen til tv2.dk.

Den hidtige rekord er fra 2006 med en flynder fra 18,5 kilo.

– Og den blev faktisk også fanget i dette område,slutter skipper Ole Jensen.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse