find forsikring
claus_smidemann_nass_vinder2012

NASS-Cup – efterår 2012

Lørdag den 10. november 2012 blev anden runde i NASS-Cuppen afviklet i et ganske flot fiskevejr, med en blanding af lidt sol og en del skyer samt en let til frisk vind fra en sydlig retning.


I alt 37 medlemmer fra de 4 foreninger og klubber på Als havde sat hinanden stævne på den alsiske kyst i en venskabelig fiskekonkur-rence, hvor det mest af alt gjaldt æren og håneretten frem til næste gang, cuppen afvikles i januar måned. Selvfølgelig var der også en pokal til klubben og et gavekort til den dygtigste fanger.

Claus Smidemann fra Syddanske Lystfiskere fange-de dagens største havørred på 1,310 kg og 49 cm. Andenpladsen gik til Tommy Spile også fra Syddan-ske Lystfiskere med en havørred på 1,186 kg og 46 cm, mens tredjepladsen gik til Børge Bach-Hansen ligeledes fra Syddanske Lystfiskere med en havør-red på 1,150 kg og 47 cm.

I alt blev der indvejet 9 havørreder, men 3 af dem kunne ikke overholde konditionen efter Fultons for-mel på 1 og måtte derfor afvises.

Der blev desuden fanget en enkelt torsk på 47 cm og 915 gram.
Efter snakken i Nordborg Sportsfiskerforenings klub-lokale i Nordborg at dømme havde flere fiskere kontakt til en del mindre havørreder, som dog ikke kun-ne overholde mindstemålet og derfor måtte genud-sættes til (forhåbentlig) senere fangst.

Efter indvejningen var ringridere til alle, og selv om man her i Nordborg har en vis erfaring i den slags, så blev det alligevel påtalt, at ringriderpølserne var for korte i forhold til pølsebrødene, idet der næsten hele tiden blev lille ende pølsebrød til overs, når man havde tygget sig igennem en omgang.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse