find forsikring
gulp_snigende_reje

Månedens Gulp-tip

Laks i åen på Gulp Nightcrawler og Gulp rejer

I april måned vælter det op med store blanke laks i de jyske åer. I mange år har lystfiskere fra hele landet valfartet hertil for at fange en af årets første og største laks.

Ofte benyttes der enten regnorm eller skalrejer til denne form for fiskeri, hvilket også er ganske effektivt, men det er ikke altid lige spændende at stå med en bøtte fedtede orm eller en pose halvt optøede rejer, som ikke vil sidde fast på krogen eller som falder af første gang, man hænger i en lille klat grøde.

Nøgne kroge fanger ikke fisk, så heldigvis er der et alternativ, der faktisk er bedre end den ægte vare. Blandt andet fordi man ikke spilder kostbar fisketid med konstant at stå og skifte agn.

Gulp Nightcrawler har de seneste år vist sig som en aldeles effektiv agn til laks. Agnet op på en kraftig enkeltkrog str. 2/0-3/0 (f.eks. den røde fra Gamakatsu) er et sublimt valg. Ormen kroges fra hoved mod hale og skubbes en lille smule op over krogøjet.

Er vandet grumset, kan man eventuelt krydre rigget lidt ved først at montere et eller to Gulp lakseæg inden ormen påsættes. Dette gør også, at agnen løftes lidt fra bunden og på den måde kommer i ”øjenhøjde” med laksen på standpladsen.

Ormen kan fiskes som flydeorm, hvor man blot med minimal belastning lader ormen drive med strømmen ned mod en potentiel standplads, eller også kan man fiske ormen som på det illustrerede orme/reje rig.

• Jo mindre man agner Gulp, jo mere livlig bliver gangen i vandet.

• Gulp er meget fastere end orm og ryger derfor sjældent af krogen i kastet. Det er derfor mere effektivt og på sigt et prisbilligt alternativ.

• Der er dog visse vandløb, hvor der er forbud mod at fiske med Gulp. Husk derfor altid at tjekke de gældende fiskeregler.

 Husk du kan stadig nå at tilmelde gulp-fangster til vores gulpkonkurrence, som kører i Fiske Avisen.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse