find forsikring
peter-bilgrav-med-stoerst-premierelaks-paa-95kg-fra-vorgod-aa

Laksepremiere – optakt

Chancerne er måske større end nogensinde, i hvert fald hvis fangstkurven fortsætter i samme retning som i de senere år. Samtidig er kvoterne i de fleste åer udvidet en smule og dermed også muligheden for at præsentere trofæet for vennerne og ikke mindst få de kulinariske højdepunkter med, som en toptrimmet dansk vildlaks kan byde på.
Vi bringer en oversigt over fiskemuligheder i de danske lakseåer.

Kvoter 2013
Hvert år fastsætter NaturErhvervstyrelsen kvoter for hvor mange laks, der må fanges i de vestjyske vandløb. Laksekvoterne tildeles efter nogle generelle principper samt ud fra overvågning af den fordeling, som observeres mellem smålaks, mellemlaks og storlaks. Ligesom i de foregående år skal alle i 2013 indberette hvor mange laks, de fanger af både hjemtagne og genudsatte laks.

I 2013 bliver der mulighed for at hjemtage stort set lige så mange mellem- og storlaks som de foregående år. Derimod er der generelt i år en lidt større kvote for smålaks. Baggrunden for kun en meget beskeden stigning i høstraten i 2013 er, at bestandene stadig er i en opbygningsfase. I de vandløb, hvor man ikke har tal for opgangen (Sneum Å, Kongeå, Brede Å og Vidå) tildeles kvoten 50/50 mellem smålaks og gruppen mellem- og storlaks.

I Varde Å er der sket en forholdsvis stor reduktion i kvoten. Denne ændring har sammenhæng med, at man først i 2012 har fået et reelt tal for hvor mange laks, der vandrer op i Varde Å, og at kvoten derfor nu er afstemt med den aktuelle opgang.

For alle vandløb gælder, at kvoterne kun kan blive større, hvis bestandene vokser. Større bestande skabes ved en målrettet indsats indenfor fjernelse af opstemninger og forbedringer af gyde- og opvækstområder. Princippet er det klassiske, at ”man skal så, før man kan høste”.

Læs hele artiklen og få styr på din laksefeber i den nye udgave af Fiske Avisen, der kan købes hos din grejhandler, bladkiosk eller i abonnement her på siden.

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse