find forsikring
find forsikring
kim_soerensen_laks_storaa

Laks, luksus og lystfisketurisme

I bededagsferien arrangerer Gordon P. Henriksen, og hans nye virksomhed Megalops, den ultimative danske lakseweekend kun ti dage efter laksepremieren er gået i gang. Der skal læres en masse om fluefiskeri efter laks, fluebinding, fluekast såvel som lidt om røgning.

Gordon P. Henriksen har lokket Kim Sørensen fra Guideline og Henrik Haupt fra G. Loomis til at være værter sammen med ham. Kim og Henrik begge internationalt anerkendte i hver deres felt: Kim som laksefisker og fluebinder og Henrik som fluekaster.

– Men frem for alt skal vi hygge os, og her er rammerne på Nr. Vosborg Gods mere end ideelle, fortæller Gordon til Fiske Avisen. Derudover skal der selvfølgelig fiskes en hel del, og dette stræk og denne årstid har potentialet for fangster af blanklaks i den allerstørste og flotteste kaliber.

Dem har vi vist flere gange i Fiske Avisen og den ene instruktør på laksekurset, Kim Sørensen, prydede da også forsiden en gang med hans 20,1 kilo fluefangede laks fra netop dette område. 

Her på Fiske Avisen bifalder vi initiativet for at udvide og opdyrke mulighederne for lystfiskerturisme i Danmark på adskillige fronter og vi følger spændt med i Gordon P. Henriksen og Megalops fremtidig tiltag.

Du kan se mere om Megalops og ”Lækkerluksuslakseweekend”, som Gordon kalder kurset på http://megalops.dk/events/kommende-kurserevents/laekkerluksuslakseweekend/.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse