find forsikring
native-kajakker

Kajaktest: Native Watercraft kajakker

Som eksperimenterende kajakfisker med udgangspunkt i min havkajak var det fuld af forventning og med stor spænding, at jeg så frem mod den sidste uge i april. Sjældent har jeg studeret vejrudsigten så ofte og intenst som i dagene op til, at jeg skulle modtage to fiskekajakker fra Native Watercraft. I en uge havde jeg råderet over dem med det ene formål at fiske fra dem.
Vejret skuffede, men det blev rigeligt opvejet af de gode oplevelser, som fiskekajakkerne gav!

Fiskeri fra kajak er endnu ikke så udbredt i Danmark, som det er især i USA, hvor megen udvikling og inspiration stammer fra. Men det er en fiskeform, der er stærkt på vej frem, og jeg tror af flere grunde, at vi inden længe vil se mange flere kajakfiskere på vores fiskevande.

Udviklingen indenfor fiskekajakker går stærkt, hvilket Native Watercrafts fiskekajakker er et godt bevis på. Jo bedre og mere effektive fiskekajakkerne bliver, jo mere appellerer de til os lystfiskere. Både i de kajakvenlige fjorde og vige, på søerne og på den åbne kyst har vi som lystfiskere masser af grunde til at kigge nærmere på de muligheder, som en fiskekajak byder på.

Når jeg selv er begyndt at bruge kajak som udgangspunkt for fiskeri, er det ikke som erstatning for mit ”normale” fiskeri – i mit tilfælde vil det sige kystfiskeri – men som et supplement. Blandt mine overvejelser er:

– Selve det at ro i en kajak er herligt.
– Man kan nå fiskepladser, det ikke er muligt at nå fra land.
– Man kan hurtigt flytte sig langs kysten til et nyt sted og placere sig ideelt i forhold til vind og strøm, eller eventuelt gå i land og vadefiske.
– Man oplever sit fiskevand fra en ny synsvinkel og får måske en aha-oplevelse på den plads, man troede, man kendte så godt.
Alt det vidste jeg jo på forhånd fra mine erfaringer med havkajakken, men med Native Watercrafts fiskekajakker blev nye dimensioner føjet til.

Generelt om de to kajakker
De to kajakker, jeg fik mulighed for at prøve, var Manta Ray 12 Angler og Mariner 10 Multisport.

Mariner kajakken er udstyret med en pedaldrevet propel, så man kan have armene fri under sejlads. Det virker som en rigtig god ide, især til kajakfiskeri.

Begge kajakker er sit-on-top-modeller, hvilket indebærer, at man sidder højt og nærmest ovenpå dem i modsætning til en havkajak, som man sidder nede i. Det giver både et bedre overblik og en nemmere ud- og indstigning i kajakken. På en sit-on-top-kajak kan man også have vadestøvler på, mens man ror, hvilket ikke er nemt i en havkajak. Den er så til gengæld bedre til langdistancesejlads og til hårdt vejr.

Begge kajakker fås i en Angler-udgave med formonterede stangholdere og anker/ankersystemer. Det var sådan en udgave af Manta Ray, jeg prøvede. Mariner-modellen var uden dette ekstra udstyr, så her måtte fantasien i sving, for at jeg kunne udnytte kajakken til det formål, jeg havde med den. Det tog dog ikke lang tid at konstruere en provisorisk stangholder, som jeg monterede i gevindene ved siden af sædet, hvor jeg havde let adgang til fiskestængerne under sejladsen.

Læs hele artiklen i juni-udgaven af Fiske Avisen.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse