peterkirkby_helleflynder

Hellerflynder-angreb filmet under vandet

For mange lystfiskere verden over anses en helleflynder for at være den ultimative fangst. Det nordlige Norge er stedet, hvor fiskedrømmen om den helt store fladfisk kan gå i opfyldelse.

Tidligere i år gæstede den danske TV-vært Mads Hussing Nordnorge sammen med lystfiskeeksperterne Jakob Lindberg og Peter Kirkby fra kineticfishing.com. De var af sted for at filme til en stribe udsendelser på “Fiskemagasinet”, der vises på den danske TV kanal DK4 senere i år. Fiskeriet fandt sted ved to forskellige lokaliteter – Nordic Sea Anglings havfiskecamp på Ringvassøya nær Tromsø og Artic Lyngen Sjøcamp ved Lyngsfjorden, tre timers kørsel øst for Tromsø.

I løbet af seks fiskedage lykkedes det at fange intet mindre end 13 helleflyndere. De to største blev fanget i løbet af den sidste fiskedag ved Lyngsfjorden og de målte 134 cm samt 150 cm og blev anslået til at veje hhv. 35-40 kilo samt 50 kilo eller mere. Den største flynder blev fanget af programværten.

Store helleflyndere – eller storkveite, som de kalder dem I Norge – er imponerende skabninger, men for det lille filmhold fandt den mest bemærkelsesværdige fangst sted med et kamera under vandet. Flere gange lykkedes det holdet at filme hvordan flyndere angreb de gummifisk, der blev anvendt som madding.

En kort video, der viser nogle af de sensationelle optagelser, er nu blevet frigivet af kineticfishing.com. Dette er blot en lille del af de spektakulære optagelser, der fandt sted på turen. Flere optagelser vil blive sendt på DK4, når de nye episoder af Fiskemagasinet bliver sendt i løbet af november og december 2011.

Programværten på Fiskemagasinet, Mads Hussing, udtaler: ”Gennem de seneste 16 år har jeg lavet fiskeudseendelser på DK4, og jeg er overbevist om, at de kommende programmer bliver de bedste, vi nogensinde har lavet. Helleflynderen er en mystisk og på mange måder legendarisk fisk. Det er helt specielt at fange disse store fladfisk, og det er virkelig spektakulært at se undervandsoptagelser af hvordan de svømmer op fra bunden for at angribe de store gummiagn vi fisker med. Som lystfisker og naturinteresseret kan du virkelig lære noget af at se disse udsendelser.”

Klippet kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=Lb9bqUpyICY

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse