find forsikring
find forsikring
dtu-aquarapport

Generel enighed ved laksemøde

Det var i går høring omkring DTU Aquas anbefalinger omkring ens fiskeregler for alle danske laksevandløb.

Mødet foregik på Danmarks Center for Vildlaks ved Skjern med deltagelse af NaturErhvervstyrelsen, DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund. Herudover deltog formænd for de enkelte sammenslutninger eller repræsentanter for de større foreninger således. Det eneste af de af de vestjyske laksevandløb, der ikke var repræsenteret var Brede Å.

Følgende fire punkter blev diskuteret:

Ændring af fredningstider
Fiskeriet i vandløbene starter tidligst den 16. april og slutter senest den 15. oktober.

Opdeling af kvoten
Kvoten deles op i to; henholdsvis store laks (over 75 cm) og små laks (75 cm eller mindre). Andelen af de to grupper af laks vurderes individuelt fra vandløb til vandløb.

Brug af naturlig agn
Fiskeri med naturlig agn eller agn med duftstoffer er tilladt, men kun på cirkelkroge uden modhager. Fiskeri med reje og rogn er ikke tilladt.

Brug af kroge
Fiskeri med kun én krog på linen og kun modhageløse kroge er tilladt.

Konstruktiv debat
Mødet foregik i en god tone, selvom om flere af forslagene medførte en længere debatter. Især forslaget om udskyde sæsonstarten til den 16. april mødte modstand fra flere sider. Tre ud af de fire punkter var der dog til sidst enstemming tilslutning til.

Nu afventer man, at repræsentanterne for de enkelte sammenslutninger og foreningerne kan få godkendelse fra baglandet. Herefter kan bekendtgørelserne indholdende de fire punkter sendes i høring.

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse