Foersum Teglværkssøer er Danmarks måske skønneste og mest fredelige put & take søer. Put and taken består af to dybe søer, på hhv. 35.000 m2 og 5.000 m2 , smukt beliggende i naturskønne omgivelser, kun ca. 5 km fra Tarm. Rundt om begge søer er indrettet et antal hyggelige fiskepladser med god læ og gode muligheder for at finde fiskene. Der udsættes løbende ørreder og sandart i størrelsen 1-8 kg. Foersum er en perle for dig, som vil have fordelene af Put & Take, men samtidigt ønsker en god fiske-oplevelse i naturskønne omgivelser. Ved hovedbygningen er indrettet renseplads med rindende vand (udenfor frost-perioden) og affalds-container til fiskeaffald. Der er opstillet både køleskab og fryser til opbevaring af fangst.
I fællesrummet i hovedbygningen er der borde, stole, køkken med vask, komfur og kaffemaskine, købeautomat med fiskegrej, betalingssted og diverse opslag med priser, aktiviteter og reglement.
· Der er mulighed for primitiv camping og leje af hytter. El, bad og toilet forefindes.
· Åbent 365 dage om året.
· To naturskønne søer.
Jævnlige udsætninger af ørred og sandart op til 8 kg.