dm_surfcasting_2011

Flotte fangster ved DM i surfkasting 2011

 Fiskekonkurrencen startede lørdag kl. 11 og varede til kl. 18, med en halv times pause midtvejs, hvor der skiftes plads. Vejret var lidt overskyet, men det klarede noget op i løbet af dagen, med svag vestenvind.

Ret hurtigt efter start, blev de første fisk landet. Der blev fanget fisk på både korte og lange afstande. Personligt fangede jeg en skrubbe 2-3 meter fra land.  Midtvejs i første halvleg var der allerede meldinger om flere med fangster omkring 8-9 fisk. Ved pladsskifte gik meldingerne på, at Palle Mikkelsen var oppe på 14 fisk, og flere i nærheden af 10 stk.

Det endelige resultat blev:
• Palle Mikkelsen med 23 fisk
• Peter Ø Jensen med 20 fisk
• Tage Nielsen 20 fisk

Der var 17 deltagere og der blev fanget i alt 197 fisk, hvilket gav 11,6 fisk i gennemsnit pr. mand.  Dette er det højeste i de 12 år der har været afholdt DM i surfkasting.

Fiskene fordelte sig på:
• 112 skrubber med største på 44 cm.
• 22 isinger med største på 34 cm.
• 1 hornfisk på 64 cm,
• 62 fjæsinger med største på 29 cm.

Fiskene bliver målt efter længde i cm, og fisken skal være over mindstemålet. En fisk giver 10 point + 1 point for hver cm af totallængden. Fisk uden mindstemål, skal være mindst 20 cm.

Søndag afholdt vi kastekonkurrencen på en fin kløvermark i flot solskin, og meget svag vind.
Her endte det med at, Bue Poulsen endnu engang løb med førstepladsen. Bue er i øvrigt indehaver af Danmarks Rekorden i længdekast på 232 meter.
1. Bue Poulsen pladsen med et kast på 217 m
2. Peder Langkjær med 216 m
3. Kristian Ø. Pedersen med 206 m.
Herefter blev den samlede vinder i den kombinerede konkurrence
1. Tage Nielsen
2. Peter Ø. Jensen
3. Kristian Ø. Pedersen
4. Peder Langkjær.

En stor tak til vores sponsorer, som i år var: Jans Lystfiskershop Østerbro Kbh. , DSF, Kott Fritid i Hvide Sande og  Jan&Bo i Roskilde.
 
På You Tube kan du se en video, fra kastekoncurrencen, som Bue Poulsen har ud.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse