fiskeguiden_makrel

FISKEguiden klar med nyt afsnit om makrelfiskeri

FISKEguiden her netop udsendt det syvende program, og stiller i dette afsnit skarpt på fiskeriet efter makreller, som er aktuelt lige nu.

– Denne gang er vi taget til Makrel Festival 2015 ved Sjællands Odde for at vise alt om pirke- og spinnefiskeri efter makrel. Vi drager ud med skibet Marianne F, og der er absolut fint gang i makrelerne. Vi forklarer alt, hvad du skal vide om fiskeri med makrelforfang og viser også, hvordan du fileterer makrel, og hvor nemt det er at ryge dem og laver også en lækker lille makrelret med lokale urter, fortæller Gordon P. Henriksen, som er vært på FISKEguiden. 

Makrel Festival 2016 er lige om hjørnet (19.-21. aug.), og er du blevet sulten efter noget makrelfiskeri, er det bare at melde sig til, uanset om du vil fiske fra egen småbåd, turbåd eller fra land. Se mere om Makrel Festival på www.makrelfestival.dk

– Optagelserne på Sj. Odde er faktisk de allerførste optagelser vi foretog. Den oprindelige plan var også at lave en scene i Roskilde Fjord med medefiskeri efter makrel og vise hvor effektivt chum og rubby dubby kan være. Men vi opdagede, hvor meget der faktisk var at vise om spinnefiskeriet, og derfor endte det som et helt afsnit i sig selv. Vi håber, at vi en dag kan følge op med en sæson to af FISKEguiden og et afsnit, hvor vi selvsagt vil gå i dybden med medefiskeri efter makrel, slutter Gordon. 

Makrelafsnittet kan ses her: https://fiskeavisen.dk/video/fiskeguiden-makrelfiskeri

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse