forside_november_2011

Fiske Avisens 11. udgave 2011 på gaden

Fiske Avisens november-udgave er sendt i posten og samtidig på vej ud til landets kiosker og grejhandlere. Herunder kan du se lidt om, hvad du bl.a. kan læse om i det kommende nummer.

Undervandsjagt- for og imod 
Fiske Avisen sætter i novembernummeret fokus på undervandsjagt.
Undervandsjagt med harpun er i de senere år blevet voldsomt populært, og mange, især unge lystfiskere, får mere og mere lyst til at opleve deres fiskerevirer under vandoverfladen. Undervandsjagten har dog været genstand for en del debat – er det fair game eller et tag-selv-bord af store chanceløse fisk?
Læs Christian Stougaards artikel i november-udgaven.

Vad en flad!
Hen igennem oktober og november måned indtages østkysten syd for Sæby i Nordjylland af vadefiskere. Vadefiskere i alle aldre, bevæbnet med almindelige fiskestænger, hjul, forfang og ikke mindst waders. Waders er en vigtig ingrediens til denne type fiskeri. Af andre rekvisitter kan nævnes havestole, stangholdere og masser af børsteorme.
Finn Nielsen skriver om det specielle fiskeri i Nordjylland.

DM i fladfisk i Onsevig
I weekenden den 24.-25. september var der for andet år i træk arrangeret et DM i fladfisk. Vanen tro var udgangspunktet Onsevig Havn, og arrangørerne havde på forhånd lovet bedre vejr end det foregående år.
Fiske Avisens Nicolai Ulrik Hansen var med til stævnet og beretter om fangster, folk og fisk.

Specimensiderne med Lasse og Jeppe Højrup
Der er virkelig blevet tilmeldt mange flotte fisk! Hele tre nye 1. pladser er det blevet til! Alene på skælkarpelisten er det gået helt amok, og hele fem nye tilmeldinger overgår den fisk, der lå nummer 1 i sidste måned. Fire af disse er 10 kg eller derover, og største er Jonas Steenvinkels flotte skælkarpe på hele 13,6 kg!
Se resten af de flotte fangster i Sport Dres Specimen Cup og Westin
Predator Cup. Lasse og Jeppe anmelder også de to nye geddefilm fra Wide Open.

Med fluestangen i rygsækken
Peter Norsker har igennem 25 år fisket med flue på flere spændende fiskedestinationer og har arbejdet som arrangør og turleder tidligere.  Peter har i mange år haft et samarbejde med Penguin Travel og i år lancerer de sammen udvalgte fisketure til fluefiskere. Peter, som har fisket de fleste destinationer, og vil være turleder på de fleste rejser i 2012, beskriver her nogle af de oplevelser, han har haft ved disse spændende fiskevande. Peter har igennem en årrække også produceret fluestænger under eget navn og har et indgående kendskab til gear/udstyr samt fiskeri til denne type ture.
Læs Peters beretninger i den nye udgave af Fiske Avisen.

Skreifiskeri i Nordnorge
Sidste vinter var Brian Ahlers fra Norway Guide Fishing i Havøysund ved Nordkap for sammen med nogle eventyrlystne gæster at finde stortorsk og nye fiskepladser. Læs om fiskeriet efter ”skrei” i de norske fjorde, om det bedste grej og om hvorfor vinterbasen nu flyttes til Breivikbotn på Sørøya.

Marcs fluer
Tail Dancer kan med karakteristiske flashhale og krop af naturlige materialer relateres med meget svage aner tilbage til Dan Blantons Flashtail Whistler, som oprindeligt blev bundet til strippers på den amerikanske østkyst, men den har efterhånden siddet imellem kæberne på de fleste rovfiskearter verden over. Ferske som salte.
Få opskriften i de nye nummer af Fiske Avisen.

Du kan også tage et kig i den nye avis på dette link: http://eavis.fiskeavisen.dk/fiskeavisen/94/

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse