emil_hansen_10_75_98cm

Fed gedde på 10,75 kg

Henrik Hansen var i dag med til at lande årets sjette gedde over 10 kg. Det var den fedeste gedde Hansen har været med til at lande til dato, 10,75 kg fordelt på "kun" 98 cm og det blev i familien.


Hvad gør man, når de lokale lystfiskere synes, at man fanger lidt mange og lidt for store gedder i "deres" hjemmevand? Man hiver ankeret op og flytter til et nyt fiskevand og fortsætter så i øvrigt med at fange store gedder!

Det har Henrik Hansen i hvert fald gjort. Han tog sin søn Emil Hansen med til fjorden i dag og efter en startgedde på 3 kg, var der noget lidt tungere, der havde fat i spinskallen.

Emil gav et solidt modhug og var ikke i tvivl om, at der var noget stort i den anden ende, det stod helt stille. Fighten kom dog i gang og efter en del prøvelser kom en tykbasse af rang til syne. På land blev gedden vejet til 10,75 kg og målt til 98 cm. Den uden sammenligning fedeste gedde, som Henrik Hansen har set.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse