dissekering-fiskeriets-hus

Efterårsferie: Konsultation hos Doktor Fisk og obduktion

Sædvanligvis nøjes man oftest med at kigge på fiskene i akvariet på Fiskeriets Hus i Hvide Sande. Søndag den 16. oktober til Fiskens Dag i Hvide Sande foreligger muligheden for en "konsultation" hos Doktor Fisk i Fiskeriets Hus.

 
Den går ud på at man stikker hænderne ned i vandet til en masse Garra Rufa fisk, hvor de små fisk suger den hårde hud på hænderne af. Efter sigende en meget sanselig og kildrende fornemmelse; oplyser leder af Fiskeriets Hus, fiskeriteknolog Jonna Juul Larsen, som til lejligheden har allieret sig med sygeplejerske Lærke Næsted Hadersland fra Helseklinikken i Snejbjerg.
 
Udover en "konsultation" hos Doktor Fisk kan nysgerrige indenfor obduktion få pirret deres sanser, når fiskeriteknolog Jonna Juul Larsen, Fiskeriets Hus, i forbindelse med Fiskens Dag søndag den 16. oktober i Hvide Sande, helt særligt, dissekerer en fisk og efterfølgende vejleder de der har mod på selv at prøve at dissekerer en fisk.
 
– Sidste år dissekerede vi en haj; fortæller Jonna Juul Larsen, og supplerer, "Da vi åbnede den havde den helt usædvanligt unger i maven. "Det var ganske udsædvanligt og resulterede i, at to af deltagerne hvert havde et glas med hajunger under armen da de tog hjem"; oplyser hun med et smil. 
 
Fiskeriet er Hvide Sandes fundament, og det markeres årligt med Fiskens Dag. Traditionen tro bliver det også muligt, at hoppe ombord på en fiskekutter og få en snak med skipperen og hans besætning, byde på fisk i familievenlige portioner til fiskeauktionen, lære at flå en rødspætte m.m.

Se hele programmetfor Fiskens Dag i Hvide Sande søndag 16. oktober her: http://www.visitvest.dk/aktivitetskalender?id=2654
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse