bombom_downunder

Dennis Bombom til Hobie Fishing World Championship 2013

Min vej gennem kajakfiskerilivet er lang og snørklet. Jeg når vidt omkring med min hobby, og jeg oplever mange forskellige ting. Nogle dårlige, nogle spændende, nogle kedelige, mange gode, virkelig mange rigtig gode, men kun få på et niveau, der næsten ikke kan blive vildere! Jeg er på vej til Australien for at deltage i Hobie Fishing World Championship 2013!


Jeg har efterhånden fisket i mange år, men nu føler jeg virkelig, at jeg kan sige, at jeg har nået et mål. Jeg skal med Hobie og det europæiske hold ned og kæmpe om at få trofæet til Europa, måske endda med hele vejen hjem til Danmark. Det bliver for vildt!

Vi skal fiske efter bream, og vi skal fiske i Bemm River og Marlo. Det er noget helt nyt fiskeri for mig, men sådan er jeg ikke den eneste, der har det. Jeg researcher så meget, jeg kan, og sætter mig så meget ind i den type fiskeri som muligt, sådan at jeg kan være så klar som overhovedet muligt.

Jeg tager naturligvis hele "kameraholdet" med og håber på at kunne lave noget video derfra, sådan at jeg har mulighed for at dele mine oplevelser med dem, der gider se med. Jeg tror, det bliver vildt.

Jeg vil forsøge at opdatere min Facebook-profil så meget, jeg kan, men jeg kender ikke forholdene endnu. Er der Wifi på hotellet, er der opdateringer på Facebook! Det lover jeg.

Jeg erklærer mig ydmygt klar og vil kæmpe det bedste, jeg har lært!
Nu vil jeg sige: Tight lines!

Vi ses der ude!
Venlig hilsen BomBom

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse