Historien og formålet
Efter godt 10 års totalfredning af laksen i Ribe Å-systemet, er der i 2010 endelig blevet lukket op for laksefiskeriet igen. Vejen til en genåbning af fiskeriet har været lang og startede for alvor i 1999 hvor DNA-testning af Ribeå laksen viste, at en ringe, men dog en bestand af den oprindelige vilde laks, stadig var holden. Indtil da havde Skjernå-laksen, som den eneste i Danmark, fået stemplet ”Oprindelig vildlaks” og det var nærmest en sensation, at Ribe Å også havde en bestand af vilde laks. Det skal lige nævnes at åens laksebestand i 90’erne ikke var ringe, men hovedsageligt var bygget op omkring smoltudsættelser, smolt med enten ingen eller ringe vildlaks-DNA. Opdagelsen af vildlaksen, betød en ændring i avlarbejdet og fokus blev nu rettet mod de DNA-korrekte laks. Formålet med avlsarbejdet var at opbygge en original bestand, der ville være i stand til reproducere sig selv og ikke være afhængig af menneskelig indgriben. I december 2009 foretog DTU-Aqua en undersøgele af bestandens størrelse og konkluderede at åstystemet i øjeblikket har en gydebestand på omkring 1000 laks og ud fra denne undersøgelse frigav fiskeriministeriet en kvote på 90 laks til hjemtagning i 2010. Kvoten blev naturligvis givet i samråd med DTU-Aqua, så bestanden trods hjemtagning, ville kunne fortsætte den gode udvikling, som den havde været igennem de seneste 10 år.
En fordeling der undrer
Første etape af det store avlsarbejde var nu gjort, og nu kunne nogle af frugterne stille og roligt høstes, dog ikke før alle med fiskerettigheder i åen, foreninger, konsortier og private, var blevet enige om hvordan kvoten skulle fordeles. Som ved alle andre å-systemer med laksekvote, har fiskeriministeriet fastsat nogle regler og retningslinier, som skal overholdes, før en kvote kan komme på tale. Nogle af disse retningslinier går ud på, at der skal være et udvalg der varetager kvoten og samtidig varetager den fælles indberetning. Samarbejdsudvalget for Ribe Å var et naturligt valg til denne post og deres ædleste opgave var, at foretage en fordeling som kunne stå målt med fiskeriministeriets og DTU-aquas formål med kvoten, nemlig:
At flest mulige lystfiskere får mulighed for at fange og hjemtage en laks.
Der blev besluttet af et, ifølge Preben Nielsen – formand for SU – næsten enigt udvalg, at kvoten skulle fordeles efter antal km å-bred og fordelingen blev således, at for hver 2,7 km bred, tildeltes en laks. Dog er der givet en dispensation til de rettighedshavere, der kun har 2,5 km bred, disse er blevet tildelt en laks. Umiddelbart giver det ikke grund til undren da dette i mange tilfælde kunne give en fornuftig fordeling, men kigges der lidt nærmere på tallene og især de registrerede fangster fra 2009, så kan man da godt tage sig selv i at klø sig en smule i håret:
Fordeling af Laks i Ribe å
Ved brug af denne fordelingsnøgle tildeles Gels Å sammenslutningen og Sønderjysk sportsfiskerforening tilsammen 41 laks af en kvote på 90 og sammenholdes denne store procentmæssige andel i kvoten med de registrerede fangster fra 2009, så er der bestemt noget der ser underligt ud. I hvert fald hvis fiskeriministeriets formål med kvoten stadig er at finde et sted i hjernearkivet og man ønsker at overholde denne. Uden at beskylde nogen for noget og uden at konkludere, er det også interessant at nævne at formanden for SU også er formand for Sønderjysk Sportsfiskerforening, en forening der er en del af Gels Å sammenslutningen…..
Det vil naturligvis være oplagt at give fordelingsnøglen for 2010 en chance, men hvis det viser sig at kvoten ikke bliver brugt, hvad tallene godt kunne antyde, så er der ifølge Preben Nielsen, ingen umiddelbar interesse for at ændre fordelingen og på spørgsmålet om hvordan en sådan fordeling hænger sammen med fiskeriministeriets formål, er svaret fra formanden Preben Nielsen, at:
”flest mulige har haft mulighed for at fange en laks, men muligheden blev ikke udnyttet”
men om dette udlæg af formålet ikke er en smule fordrejet, må fiskeriministeriet jo tage stilling til, ved deres forhåbentlige evaluering af forløbet.
Hvor er pædagogen?
Det ville være oplagt at samarbejdsudvalg arbejder ud fra fælles interesser gennem en god og fornuftig dialog, med bevågenhed fra fiskeriministeriet, som den hjælpende pædagog i børnehaven, men det viser sig desværre ikke at være tilfældet. Ifølge Lene Schell fra fiskeriministeriet, har det ikke tidligere været et problem med fordelinger i de forskellige kvotetildelte å-systemer, men om dette holder vand er meget svært at gennemskue. Problemet er nemlig at de forskellige samarbejdsudvalg er tvunget til at komme til enighed og hvis dette ikke kan lade sig gøre, går ministeriet eller DTU-aqua ikke ind og beslutter en fordeling, men kvoten inddrages igen. Dette betyder, at der sidder nogle fiskerettighedsindehavere der kan blive tvunget til at sluge nogle kameler, for ikke at ende som kvotens bøddel. I Ribe Å’s tilfælde er det tydeligt med Preben Nielsens udtalelsen omkring vedtagelsen af fordelingsnøglen, af et næsten enigt udvalg, at en eller flere er blevet tvunget til at acceptere den foreslåede fordeling.
Giv børnene frihed til selv at styre deres liv og der vil opstå kaos, alle vil naturligvis tilgodese sig selv, lidt ligesom efter det afgørende slag med fastelavnskøllen, det slag der fjerner bunden og lader slikket spredes ud over gulvet. Den der er størst, stærkest, højestråbende eller har flest venner, vil også være den der løber af sted med størstedelen af slikket også selv om han ikke kan lide det, det vigtige er nemlig at rane til sig. Om en sådan sammenligning kan illustrere samarbejdsudvalgets kvotefordelingsmøde, kan undertegnede kun gisne om, men det kunne da være interessant at deltage det kommende evalueringsmøde, som så måske kunne give et mere positivt indblik i fordelingsmetoderne.
Fordelingen antyder i hvert fald at en indblanding fra ministeriet og fratagelsen af samarbejdsudvalget som fordeler, kunne være vejen frem, så ministeriets egne formål med kvoten i det mindste overholdes. Samarbejdsudvalget bør varetage de funktioner de har vist sig dygtige til, nemlig det store avlsarbejde som bl.a. indebærer etablering af gydepladser, og fiskeriministeriet i samarbejde med DTU-aqua skulle efter min mening stå for en fordelingsnøgle, som med fordel kunne gå igen i alle å-systemer med laksekvoter.
Slagtes bestanden?
DTU-aquas rapport fra 2009 der viser åens gydebestand, er foretaget i den første del af Ribe Å ca. 10 km fra havet. Her er man sikker på at alle laks skal igennem, og derfor er det et oplagt sted at foretage en måling. DTU har dog aldrig foretaget undersøgelser af, hvor mange laks der søger helt op i systemets spidser for at gyde. Ifølge Finn Sivebæk fra DTU er det naturligvis antageligt, at det kun er en mindre del af bestanden, der trækker helt op i den sidste del for at gyde. En stor del vil benytte de etablerede gydebanker, som findes på vej gennem systemet. Samtidig understreger Finn Sivebæk, at den gydemodne laks som hovedregel søger tilbage til det område, hvor den selv er klækket og så er det at advarselslamperne igen blinker. En stor del af Gels Å sammenslutningens vand og Nørreåens, ligger som rosinen i pølseenden ved Ribe Å-system. Skulle det utænkelige ske, at den tildelte kvote skulle blive opfisket, så risikerer man at gøre et kæmpe indhug i den bestand der søger helt op og derved vil en reproduktion i disse områder aldrig komme på tale og dette kan have en negativ indvirkning på den samlede bestands udvikling. Godt nok skal bestanden ifølge beregningen, kunne klare en opfiskning på 90, men nogle områder er mere sarte overfor ”regulering” end andre. Disse overvejelser er heller ikke medtaget i samarbejdsudvalgets fordeling, en fordeling der bærer tydeligt præg af at være hastet igennem.
Fremtidens fordeling
I december 2010 sætter samarbejdsudvalget sig sammen på ny og evaluerer årets gang og fangster og det bliver meget spændende at følge udviklingen af denne uldne sag. Dog må undertegnede også sige at efter en behagelig samtale med formanden for SU, så er der ikke den store vilje til at ændre kvotefordelingen, også selv om det visere sig at en stor del ikke vil blive fanget. Om det er, at gøre grin med lystfiskere fra andre foreninger, hvor kvoten med sikkerhed bliver opbrugt, eller om det er at ”overrule” DTU-aquas beregninger, eller om det er at være ligeglad med formålet med den fastsatte kvote – ja, det er svært at svare på. De lystfiskere jeg har mødt ved de forskellige å-systemer, har i hvert fald udtrykt deres tydelige frustrationer omkring samarbejdsudvalgets beslutninger og det er meget svært at forstille sig at, deres stemmer vil forblive tavse i tilfælde af en gentagelse i 2011.
