helleflynder_eberhardt_explorer

Dansk helleflyndersats med Bonito

Det betyder, at vi vil ud at betræde nyt land eller nærmere vand – i jagten på nye arter, nye metoder, fiskevande eller noget helt andet.

Mission 1: Dansk helleflynder
Det første projekt i Fiske Avisen Explorer er et målrettet sats efter en dansk helleflynder. Helleflynderen er et efterstræbt storvildt, som mange danskere har højt på ønskelisten. Mange danske lystfiskere er i de senere år draget til Nordnorge for at prøve kræfter med kæmpen.

Helleflynderen er dog ikke en ukendt art i de danske farvande. Erhvervsfiskerne fanger jævnligt helleflynder, og det hænder også, at en heldig lystfisker får en helleflynder på krogen ved en tilfældighed. De findes altså, og med hjælp fra Henrik Carl fra Fiskeatlas.dk fik vi kortlagt danske helleflynderfangster.

Ideen til et dansk helleflyndersats kom af en tur med Bonito sidste år, hvor jeg diskuterede sagen med skipper Aage og bådsmand Hugo. Det var i øvrigt i de herrers selskab, at tyske Erberhardt sidste år fangede en helleflynder på 18 kg. De mente bestemt, at det var muligt, men sagen var bare, at ingen havde satset målrettet efter flyndren. Det gør vi så nu og selvfølgelig i selskab med Bonito, Aage og Hugo. De ved hvor pladserne med de største chancer er.

Et foreløbigt kort over helleflynderfangster i danske farvand.
Fiskeatlas.dk hører gerne om nye fangster!

Vi har booket to ture med Bonito her i foråret, den 28. marts og den 8. juni. Turene foregår som 12-timers ture med afgang fra Hanstholm kl. 6.00 om morgenen. Prisen er 1.000,- inkl. en goody bag med grej til helleflyndere.
Tilmelding direkte til Fiske Avisen på 48 30 13 68 eller info@fiskeavisen.dk.
Pladserne fordeles efter først-til-mølle pricippet.

Det er vigtigt at mærke sig, at der her er tale om et sats efter helleflynder. Som det er med den slags, så er chancerne små, men ikke urealistiske, så mangler du en dansk helleflynder på din artsliste, så kom med og blive en vaskeægte Explorer – hvo intet vover, intet vinder!

N.B. Vi tager et par torskestop på tilbagevejen, så der burde blive mulighed for fisk til alle.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse