Foto: 
Igen i år, skal afholder Møns Trolling Dansk Brakvandscup
Af: max_fisher 16.06.17 08:24:01

Dansk Brakvands Cup 2017

Den 30. september & den 1. oktober 2017 afholder Møn Trolling Danmarks Mesterskabet i Brakvandsfiskeri.

Der fiskes med samlet start fra Stege Havn på Møn efter gedder fra båd, hvor længste fisk, er største fisk. Dansk mester og pokal vinder er den, der har længste gedde i cm.

Der vil også blive kåret en Dansk Juniormester (til og med 13 år) og Dansk Ynglingemester (14-17 år) i Brakvandsfiskeri.

Derudover vil der være en regn af flotte præmier til de 15 længste gedder. I år vil der blive afholdt en teamkonkurrence, hvor bedste båd/team er den, der med de 3 største gedder sammenlagt har fanget flest cm.

Der fiskes kun C&R, dvs. at alle fisk genudsættes efter fotografering på udleveret målebræt og der opfordres til at bruge kroge uden aktive modhager. 
Der medbringes digital foto/Mobil med løst SD-kort eller ledning til up-load.

Pris for deltagelse er 300 kr. pr. deltager uanset alder, med minimum 2 personer i hver båd. Alle deltagere skal betale, uanset om der fiskes 1 eller 2 dage. Der fiskes i 3 kategorier, junior, yngling og senior. Kategorien vælges ud fra alder ved konkurrencens start pr. 30. september 2017.

Tilmelding starter den 1. juli 2017 kl. 12.01 og skal ske på Møn Trollings hjemmeside: https://moen-trolling.dk, Indkøbskurv, hvor alle obligatoriske felter udfyldes. Der er begrænset med pladser (100 + sponsorbåde), så tilmelding er efter først til mølle princippet. Vær opmærksom på, at der skal betales med det samme der tilmeldes, og at der kun kan anvendes korttyperne Visa, Mastercard eller American Express.
 
Herefter modtages en mail med båd/start nummer.

Fredag den 29. september 2017 kl.14.00 åbnes for registrering og isætning af både samt udstilling og salg af grej. Endeligt program udsendes senere.
 
Der fiskes Lørdag 7.30 - 16.00 og Søndag 7.30 - 14.00. 

Velkommen til en hyggelig week-end på Møn

Møn Trolling
 

Kommentar